40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

havebrygge, hvor der indtil 1914 var opfyldt tilstrækkeligt

Areal til, at Værkets 1ste Anlæg kunde bygges. Til fremtidig

Udvikling var der sikret Kommunen efterhaanden opfyldt

Areal af ialt 53000 m2. Arealet laa vel ikke direkte ved Kaj,

hvad der var en Mangel, men der var forbeholdt Kommunen

første Ret til at losse sine Kul fra Damper ved et nyt Kajan

læg, der skulde bygges ved Enghavebrygge, og til at etablere

en overjordisk Transportbane til Værkets Kulplads.

Værket kunde her desuden faa Spor fra Jernbane indlagt,

hvad der under hele Bygningen af Værket og Montering af

Maskiner og Kedler m. m. var af stor Betydning. Et af Jern

banesporene førtes lige ind i Maskinhuset, saa at Maskinsals-

kranen kunde losse de svære Maskingenstande direkte fra

Jernbanevognene.

Krigens Indtræden 1. August 1914, de usikre Forhold paa

Pengemarkedet i det første Aar og visse Betænkeligheder fra

enkelt Side i Borgerrepræsentationens Udvalg bevirkede, at

Bevillingen til Anlæget deraf først i Begyndelsen af 1916 —

og endda i amputeret Tilstand — blev givet.

Forslaget forudsatte Udviklingen af Værket bygget paa en

Række ialt 6 Sektioner å 24000 KW, hvoraf første Sektion skul

de omfatte 3 Turbogeneratorer å 8000 KW, de efterfølgende

Sektioner 2 Turbogeneratorer å 12000 KW. Det fremsatte For

slag fra Belysningsvæsenets Side omfattede 2 Aggregater å

8000 KW, men Kommunalbestyrelsen bevilgede kun strax 1

Turbogenerator med Tilbehør, hvorved Værkets Karakter som

Grundbelastningsværk gik bort, og det ny Værk i første Om

gang reduceret til assisterende Værk til Østre Elektricitets

værk.

Den samme Generatorspænding 6000 Volt, som paa Østre

Elektricitetsværk, blev lagt til Grund, medens Damptrykket

blev sat til 15 ato. altsaa en Del højere end ved de tidligere

Værkers Kedelanlæg. Spørgsmaalet om eventuelt endnu højere

Spænding blev drøftet mellem Konsulenten Professor Thom

sen og mig. Prof. Thomsen mente imidlertid ikke, at den