73 / 124
og med de Forbehold for Øje, som alle Tilbud indeholdt,
blev Tavlebygningen opført efter Regning med Tillæg af 10
pCt. i Mestersalær af Firmaet Jørgensen & Pienge.
Det tog ca. 3x/2 Aar at bygge det første Anlæg! Først efter
Krigen, altsaa i 1919 kom de i England gennem Burmeister
& Wain hos Babcock & W ilcox bestilte 3 Kedler hertil, og
efter flere Vanskeligheder bl. a. ved Leverancen af Staalstøbe-
gods til Hoveddampledningen kom saa Anlæget endelig i
Drift i Januar 1920.
Næsten 2 Aar havde Sagens Behandling gennem Admini
strationen og Kommunalbestyrelsen taget, 2 kostbare Aar, der
kom til at betyde Millioner af Kroner i Merudgift ved An
læget.
Der havde ved Bortgivelsen af Kedelleverancen været en
Del Betænkeligheder ved Anvendelsen af Economiserrør af
Staal istedetfor som tidligere af Støbejern.
Firmaet Steinmuller, med hvem jeg i 1916 længe forhand
lede om Kedelordren, fraraadede meget stærkt at anvende
Staalrør til Eoconmiserrør, da saadanne var udsat for hur
tig Tæring. For derfor at kunne imødekomme en eventuel
senere Indbygning af Støbej ernsekonomisere bag Kedlerne,
blev Bredden af Kedelhuset strax gjort flere Meter bredere
end oprindeligt projekteret. Ved et Besøg i Berlin umiddel
bart efter Krigen i et ældre ombygget Elektricitetsværk i den
indre By (vistnok Mauerstrasse) fik jeg bekræftet, at Fir
maets Betænkeligheder ikke havde været uden Grund. Fir
maet Babcock & Wilcox, som imidlertid fik Leverancen af
Kedlerne overdraget, nærede dog efter sine Erfaringer ingen
Betænkeligheder ved at bruge galvaniserede Staaleconomiser-
rør, for hvilke de havde Erfaring for, at de kunde holde i
5 Aar.
Det blev saa vedtaget, at Economiserrørene skulde være gal
vaniserede, og det var derfor med Forbavselse, da Kedlerne
kom fra England, at vi saa, at der var leveret ikke galvani
serede Staalrør.
Mr. Spyer, som nogle Aar senere blev administrerende Di
70