Borchs kollegiums historie.
3 3
Til bibliotheket hørte et »auctarium«, hvor alumnernes dispu
tatser og øvrige udarbejdelser, trykte og utrykte, opbevaredes.
Efter 30 års forløb var deres tal allerede omtr. 500, indbundne
i 54 kvartbind1). Borch selv havde skrevet katalog over sine
bøger og påbudt, at dette skulde fortsættes. Kollegiets første
inspektor, mag. Chr. Aarsleb, udarbejdede da også straks fort
sættelsen, og derfor bevilgede Konsistorium ham efter Vindings
forslag 10 rdl. af kollegiets penge2). De næste inspektorer har
så indskrevet de nye bøger, der efterhånden kom til. Efter
en del års forløb blev katalogen så slidt ved den megen
brug, at den måtte renskrives på ny. — I fundatsen var der givet
regler for benyttelsen af bibliotheket: »Og maa ingen Bøgger
enten af de tryckte, eller Manuscriptis uden Collegium udlaanis,
men hvo dem bruge vil, læse i dem paa Bibliotheket, hvor de
ere satte, og vel med dennem omgaais. Særdeles skal Inspec
tor Collegii, under Ephori Direction, have god Indseende, at
Manuscripta ikke blive mutilerede, maculerede eller i andre
Maader forverrede, hvorfore de ej have en hver promiscué Ad
gang til dem at forunde, og skal fordj Ephorus aliene have
Nøglen til Manuscripta«.
Ved siden a f bibliotheket var der et rigt udstyret »pi na-
k o t h e ’k«, hvor der blandt andet fandtes 76 portræter af be
rømte danske og udenlandske læger3), og et »
museum, rariorum
«.
Ifølge en disputats af Ancher Anchersen (1724) var samlingen
på kollegiet ikke stor, men værdifuld, ligesom andre »kunst
kamre« bestående af zoologiske og botaniske sager, navnlig dyr
i spiritus og tørrede planter og dyr, endvidere sten og metaller,
mange fra de fjærneste egne, påfaldende misdannelser i naturen,
kunstsager og nips. 1708 fik samlingen en forøgelse, som vakte
stor opsigt. Det var et uhyggeligt misfoster, der var født af en
Nyboderpige som fuldbåren og levende og derfor var blevet
døbt af jordemoderen, efter sigende med navnet Ole Marie, da
‘)
Thura
a. s. 2) A. C. 28. Maj 1692. Regnsk. 1692—93. 3j
TAura
22.
3