45 / 390
3 4
Hans Olrik.
hun ikke kunde afgøre dets køn ; straks efter var det dødt. Det
havde velskabt krop og veludviklede lemmer, men et altfor lille
hoved med ét stort øje, der sad hvor munden skulde sidde, og
for øvrigt ikke noget ordenligt ansigt, — hvis man kan tro be
skrivelsen og afbildningen i den omtalte disputats1). En me
daljesamling fandtes i skuffer, forede med rødt atlask”). Den
berømteste mærkværdighed i denne samling var dog en sølv
æske med den blæresten, der havde voldet Oluf Borch døden.
Den opbevaredes her ifølge hans eget ønske. Borchs søstersøn
Jens Lund skriver i alt fald i sit digt om denne sten3):
Den Steen dit Helbreds og dit Lifvis soeren Fiende
Du i en Æske bød at giemmis til dit Minde
I dit Collegio og skrifvis paa dens Log,
Her ligger Steenen i, som BORCH af Dage tog.
På æsken var der både et dansk og et latinsk mindevers.
Skønt det danske var af Thomas Kingo, udmærkede det sig
ikke fremfor datidens rimerier; det lød således4):
Her er den Morder-Steen, der stak med Dødens Fork
Og jog til Graven vor udødelige BORK.
Den lærde Verden fik derved et Hierte-Meen:
Gak Læser, gak og Græd, om Du ei selv est Steen.
Det latinske vers hidrørte fra Stefan Dubravius, en Ungarer,
der studerede ved Københavns universitet5):
Calculus hic situs est illustri Corpore sectus.
Qvo sine
Borrichius
nil nisi gemma fuit,
') I regnsk. forekommer ofte udgifter til spiritus, anskaffet til »de små
dyr og monstrum«. 2) Regnsk. 1690—91. 3) Calculus fatalis i tillægget til
Bornemanns ligtale s. 64.
4)Thurah
, Hafnia hodierna 358.
Holberg,
Dannemarks
og Norges geistl. og verdsl. Staat 195. Saml. af danske vers IV (1742) s. 309,
o. s v. 5)
Dubravius,
der hidtil havde studeret i Leipzig, blev immatrikuleret
ved Kbhvns. universitet 4. Maj 1688, fik Casp. Bartholin til præceptor (se ind
skrivningsprotokollen), og tog theol. embedsexamen 8. Febr. 1693 for at blive
feltpræst ved de danske tropper i Flandern, hvortil han af biskop Bagger blev
indviet tillige med 6 andre 15. Febr.
(Bircherods
dagbøger ved Molbech 259 f.).