46 / 390
Borchs kollegiums historie.
35
Frangere cum Lachrymis Charitum tentavit Apolio
Comminuit gemmam, Calx tamen iste prior.
Non sic Jaspideum corrodes, calculi nornen
Qvod super Astra micans, Calculus albus håbet.
Om selve stenen giver Jens Lund oplysning i sit digt:
Mand veyed og den Steen, din Smertere paa Skaale,
Dend du med Himmelsend Taalmodighed maat’ taale;
Den Elleve Lod vog, og paa det Tolfte steeg;
Dends Qvantitet var som det største Gaase-Eg.
Denne besynderlige relikvie er gået til grunde ved branden,
men et kobberstik a f den store blaeresten og nogle mindre sten
dannelser hos Borch med smagfulde omgivelser af konkylier og
muslinger og med et digt af Mathias Worm findes i Bornemanns
ligtale.
Måske var det også her på »kunstkamret« at der
fandtes en gengivelse af Borchs våben , som nu også var kol
legiets; men af Thuras beskrivelse kan det ikke ses, hvor det
var anbragt. Våbenet forestillede en drage, der breder sine
vinger -ud mod solens stråler. En af de ældste alumner, Dithmar
Bullich, forklarede i et vers (18. Jun. 1696) dette »insigne hiero-
glyphicum« således:
Conspicimus Solem, succumbentemqve Draconem,
Hune qvasi fæcundant, qvas parit ille, faces.
Chemicus hine lapidem qværat; Sol denotet aurum,
Argentumqve Draco. Phæbus utrumqve parit.
Nil sine Sole Draco gignit; nil indignus auri
Gignere, ni Phæbus fulserit ille, potest.
Ligeledes blev der året efter holdt en kollegietale om dette
våben 1).
Øverst var der et loft med temlig storevinduer, som
tegningen viser; nøglen til loftet var ifølge fundatsen betroet
*)
Thura
23, jfr. s. 24. Dette våben førte Borch i sit signet. Afbildninger
i Hofmanns fundatssamling I s. 3, de gamle kollegiedisputatser o. fl. st. Se af
bildningen nedenfor i kap. 4.