47 / 390
3 6
Hans Olrik.
kollegiets portner. F ra 1 7 1 2 fik dette loft en ganske anden be
tydning end det hidtil havde haft. D. 30. Juli foreslog nemlig
den nyvalgte efor, Caspar Bartholin, i Konsistorium, at en
kikkert med tilhørende sejerværk, som universitetet havde til
forhandlet sig blandt Ole Rømers efterladenskaber, skulde op
bevares på Borchs kollegium »allerøverst ved frontespicium ud
till gaden«. Han havde først spurt den mathematiske professor
Jørg. Rasch om hans mening, og da han anså det for en god
plads, mente Bartholin, at det kunde være »Astronomiæ Pro-
fessoribus og Studiosis til største nytte«. Konsistorium be
sluttede, at kikkerten skulde opsættes der, »og som det geraader
til Collegii store lustre og berømmelse, saa blef end ydermere
sluttet, at den ringe bekostning, som der paa gaaer, maatte
føris iblant andre udgifter, Collegii bygning vedkommende«.
Den mathematiske alumnus skulde så gøre tjeneste som en
slags assistent ved dette lille observatorium; men student Fr.
Lysholm, der da havde mathematikerpladsen, var ikke straks i
stand dertil. Det ses af Acta Consistorii 9. Dec. 1 7 1 3 : »Blef
bevilget, at der af de penge, som ere lagde till experimenter
° g Legato Fuireniano baade af Bibliothecæ og Musæi Anatomici
capitaler, maatte gifvis Oluf Beck een billig discretion og re-
compense, efter hr. Etatsraad Bartholins gotbefindende for
hans umage og opvartning ved de astronomiske Observationer i
Collegio Mediceo, indtil Mathema.tum Studiosus Friderick L y s
holm der inde bliver rætt vant der till, Især som velb. frue
Etatsraad-inde Rømers, som ellers til disse penge er berettiget,
derudj ville for denne sinde afstaae sin Ræ tt«x). Herved synes
kollegiet tillige at have fået et ur, hvad det ikke før havde haft.
Bergendal påstår dog, at denne mangel ikke havde været føle
lig, da Borch havde indrettet det så vist, at man fra gården
kunde se Frue kirkes ur, og man kunde tydelig høre det og
universitetsuret slå.
') Underlig nok omtaler A. Thura ikke Rømers kikkert i sin disputats.