9 / 604
2
om de fleste andre juridiske Forfattere, a t baade hans
personlige Aandsudvikling i Forholdet til det Ethiske
og Religieuse og hans ydre Livsvirksomhed som
stæ rk t beskæftiget Embedsmand i høi Grad indvirkede
paa hans Skrifter og bidrog til a t give dem det eien-
dommelige Præg og den Retning, de fik. I Fortalen til
tredie Bind af Abhandlungen aus dem Gebiete der Moral
und Gesetzgebungs-Philosophi p. X I udtaler Ørsted
som sin videnskabelige Troesbekjendelse „Eben dess-
wegen ist auch der blosz logische Talent keines
wegs hinlänglich, um in den Wissenschaften, insbe
sondere den moralischen (im weitesten Sinne des Wor
tes) etwas Tüchtiges zu leisten; wohingegen Reinheit
der Gesinnung und Reife des Geistes Bedingungen
sind, ohne welche aller Scharfsinn und alle Conseqvents
nur Einseitigkeit und Verwirrung hervorbringen“.
Da Ørsted optraadte som juridisk Forfatter fore
fandt han den danske og norske Retsvidenskab i en
sørgelig Forfatning, baade i og for sig betragtet, og
sammenlignet med Retsvidenskabens almindelige Ud
viklingstrin i Slutningen af forrige Aarhundrede. Den
daværende L iteratur tilfredsstillede ikke engang den
rent udvortes Fordring til Retsvidenskaben a t give
en saadan Bearbeidelse af det i Lovene og de andre
Retskilder foreliggende Stof, a t Retsudøvelsen deri
kunde have et brugbart Hjælpemiddel. Hverken i
Henseende til de enkelte Lovbuds rette Opfattelse og
deies indbyrdes Forbindelse og Sammenhæng eller i
Henseende til Paavisningen af de i dem indeholdte
almindelige Grundsætninger var der ydet det Arbeide,
som behøvedes for a t tilfredsstille endog meget lavt
stillede Fordringer til Theorien. Og det, der forelaa,
manglede den videnskabelige Aand, uden hvilken den
juridiske Literatur synker ned til en haandværks-