13 / 604
6
hans Samtids navnlig tyske Literatur. Om det end
heraf vil fremgaae, a t han ikke i alle sine videnskabe
lige Synsmaader var Autochton i den Grad, som
mange maaskee forestille sig, vil dog hans høie Værd
som Skaber af den nyere danske Retsvidenskab ikke
blive formindsket derved. Thi intet er ham fjernere end.
en mechanisk Overførelse af andetsteds forefundne
Theorier og Meninger. Han benytter kun, hvad der
har udholdt hans egen skarpe Kritiks og omskuende
Bedømmelses Ildprøve, og han skyder intet ind, hvor
det ikke behøves eller vilde staae som noget Fremmed
i vor Retsudvikling. Hans Brug af Udlandets rigere
og mere fremskredne Literatur berøver ham intet af
den Selvstændighed, den Originalitet, som netop er et
Særpræg for ham. Han benytter kun andre paa samme
Maade som enhver skabende Aand, der søger sit Stof,
hvor den finder det, men derefter i Sandhed gjør det
til sin egen aandelige Ejendom.
Medens 0. maatte søge Grundlaget for sin theore-
tiske Uddannelse andensteds og intet væsentligt Bidrag
kunde finde hertil paa Fædrelandets Jordbund, fandt
han derimod i vore egne Domstoles og vor egen Ad
ministrations Fraxis en ganske anderledes frugtbar
Kilde til Belæring end i den Tids fattige Theori. Det
gik her, som sædvanligt, saaledes, a t den ureflecterede
sunde Retssands hos dem, der daglig sysle med visse
Retsanliggender, skaber rigtige Afgjørelser af de en
kelte Tilfælde, uagtet der ikke staaer nogen udviklet
Retsvidenskab bag ved, eller uagtet de Almeensætnin-
ger, som gaa og gjælde i Theorien, ere ufuldstændige
eller feilagtige. Ligesom ørsted derfor nævner1) som
Uddannelsesmidler, paa hvilke han i sin første Ung
dom satte særlig Priis, dels Øvelserne i de't dengang
]) Af mit Livs
og
min Tids Hist. I. S. 180-81.