16 / 604
9
kan ene forjage denne vilkaarlige Menen“ x). Men paa
den anden Side fremhæver han med lige saa stor
Styrke, a t Theorien ikke kan undvære den stadige
Forbindelse med og Befrugtning af Praxis, og
0111
sig
selv siger han, som ovenfor er vist, a t han i sin prac-
tiske Embedsvirksomhed har fundet de vigtigste Im
pulser til nye Tanker og den sikkreste Prøvesten for
Theorierne. I denne Forbindelse kan hidsæ ttes, hvad
han y ttre r i Fortalen til Eunomia 2 B. p. X II (fra
1817): „Derimod holder jeg mig sikker for, a t man ikke
imod mig som imod Feuerbach vil komme frem med
det bekjendte Mundheld: det kan være ret i Theorien,
men duer ikke for Praxis. E
11
Sentents, der han have
sin gode Betydning, naar den betragtes som en Ad
varsel imod a t sæ tte sindrige og med Grundigheds
Præg fremtrædende, men endnu ikke tilstrækkeligt
prøvede Theorier i Udøvelse, men misbruges, naar den
forstaaes, som om der virkelig var Forskjel mellem den
sande Theori og den rigtige Praxis. En Theori an-
gaaende de menneskelige Forhold, der ikke passer til
disse, kan umulig være rigtig, thi det er jo disse For
holds Yæsen, den skulde lære os a t kjende. Den er
maaskee ikke i et og alt urigtig, men der maa dog
mangle de nærmere Betingelser og Bestemmelser, dens
Sætninger behøve . . . Det bør erkjendes, a t ingen nok
saa dybsindig Granskning kan være nok for grundigen
a t kjende og viseligen a t lede de menneskelige Anlig
gender og ordne de forviklede Forhold i Livet. Men
ogsaa bør det tilstaaes, a t det heller ikke er tilstræk
keligt a t have oplevet meget og samlet mange enkelte
Bemærkninger, uden a t have gransket over de mø
dende Forholds Væsen og henført disse til almindelige
Love o. s. v .“
') See Fortalen til Hdbg. 1 B. p. XV.