21 / 604
14
Dette Phænomen var i Virkeligheden en naturlig Følge
af den hele store Omvæltning,
der dengang
rystede Verden, og som paa Statslivets Omraade kom
til Udbrud i den fra Frankrig udgaaede politiske og
sociale Revolution, i Aandslivet derimod fandt Ud
tryk i den kritiske Philosophi og den deraf udgaaede
subjective Idealisme (Kant og Fichte), og som man
har betegnet som den frie Tankes Standpunct og den
endelige Seir over Middelalderens aandelige Ufrihed,
hvis Rester endnu skjøde ud i alle Livsforhold. Gjen-
nemtrængt af en Begeistring for den Kantske og den
Fichteske Philosophi, hvorom man neppe nu gjør sig
nogen Forestilling, vendte den unge S lægt1) blandt Ju ri
sterne sig mod de nedarvede Anskuelser og Ord
ninger paa Rettens og Statens Omraade, og næsten
ethvert godt Hoved troede sig med Ungdommens
glade Selvtillid kaldet til a t omstøbe Samfundet i
K iaft af den nye Fornuftlære2). Bestræbelserne vare
end Theologerne beskjæftigede sig med philosophiske
Studier, et Forhold, som senere (i den Hegelske Periode)
vendtes om.
J) Om hiin T id s.theoretiske Radicalisme kan henvises til
ø :
Y ttringer „Af m it Livs og min Tids H istorie“ I. S. 13 ff
og fl. St.
0 R. L o e n in g gjør i Zeitschr. f. die gesammte Strafrechts
wissenschaft III. 1883. S. 250 og 321 opmærksom paa, at
det Ungdommelige i hele denne Bevægelse — som han ret
træffende betegner det - ogsaa gav sig tilkjende i de le
dende Forfatteres Alder. G r o llm a n n skrev sine „Grund
sätze i 22 Aars Alderen, F e u e r b a c h udgav i en Alder
af 20
1 2
Aar sin „Kritik des natürlichen Rechts“, i en Al
der af 24 Aar sin „Revision der Grundbegriffe“, T i t tm a n n
udvikler sine Grundsætninger for Strafferettens Behand
ling, ved hvilke han senere blev staaende, i en Alder af
23 Aar, og H e n k e gjør det samme i en Alder af 24 Aar.
Senioren iblandt dem synes af have væ ret S tü b e l. der