ASØrstedsBetydning

1 7

kelse. Jævnsides med Examensstudiet og Manuductions-

arbeidet fortsatte han sin philosophiske Forfattervirk

somhed i Kantisk Aand ved forskiellige Afhandlinger,

som optoges i Rahbeks Minerva og Kjøbenhavnske

Lærde Efterretninger. Det stemmede ikke med Ø.’s

kritiske og dialectiske Natur a t slaae sig til Ro ved

et System I samme Grad, som han gjennemtrængte

det, bleve ogsaa dets svage Sider ham indlysende.

Han gjorde derfor hurtigt Skridtet videre fra Kant til

Fichte. Allerede da han i Sommeren 1799 indstil

lede sig til en Concurrence om en Adjunctpost i

det juridiske Facultet, forlod han i en Prøvefore

læsning1) angaaende det Spørgsmaal „hvorpaa er

Strafferetten grundet“ det Kantske Standpunct og op-

traad te som Tilhænger af Fichte, som han selv siger,

„ikke blot med Hensyn til hans Straffetheori, men

ogsaa med Hensyn til hans Grundbegreb om Eets-

læren“ 2). Han bestred nu den Eetstheori og den Be

tragtning af Forholdet mellem Eetslæren og Moralen,

som han i sit Prisskrift havde antaget, og han kom her

ved i Modsætningsforhold til Universitetets dengang

toneangivendeRetsphilosoplr,Prof. J. F. W. S c h le g e l 3),

der havde været ø .’s Lærer og fra først af bidraget

til a t vække hans Interesse for Kant. Denne Omstæn

dighed — i Forbindelse med et Sygdomstilfælde, som

ram te ham umiddelbart førend Concurrencens Afhol

delse — virkede efter hans Mening4) til, a t han ikke

5) T rykt i Rahbeks Minerva f. Sept. 1800 S. 257—298.

2) En kort Fremstilling af Kants og Fichtes Lære og det

indbyrdes Forhold imellem dem haves paa Dansk i F C.

Bornemanns Forelæsninger over den nyereRetsphilosophies

Historie (1842 - 43), try k t i hans Saml. Skr. 5 B. S 481 ff.

'■')

Død i Aaret 1836 som Conferentsraad og ældste Professor

i det juridiske Facultet.

•

4) Af mit Livs og min Tids Hist. I. S. 36.

A. S. Ørsteds Betydning.