ASØrstedsBetydning

kræver en „Ordning a f Adgangen til Formuesgoderne,

hvorved der gives den enkelte et eget Stof, hvorpåa

han kan regne som Gjenstand for sin frie Virksomhed

og som Middel til a t opnaae sine fornuftige Hensigter“.

Som en Følge heraf bestrider han de Paastande om

Eiendomsrettens absolute Cbarakteer, som med logisk

Conseqyents følge af den ældre Begrundelse, og hæv

der, a t den maa være de Indskrænkninger underkastet,

som Samfundet gjennem dets Eove maatte finde for

nødne, for a t dets Formaal kan naaes, Saavel i denne AfJ

handlingsom i det samtidige Skrift om Forordningen1 af

27de September 1799 slutter 0. sig forsaavidt til Fichte,

som han med denne nægter, a t dér overhovedet gives

Ret udenfor Statssamfundet, og derfor er enig i ia t be

tragte Eiendomsinstitutet som Samfundsforbindelsens

første og væsentligste Frugt. I Skriftet om Forordningen

af 1799 S. 87 siger han saaledes: „Af disse Bemærknin

ger vil man indsee, a t Retsloven i Naturstandén mang

ler baade practisk Gyldighed og theoretisk Bestemthed,

og der altsaa. intet Retsforhold gives i denne Stand.

Først i Staten faaer Retsbegrebet Bestemthed øg Virk

somhed . . . Først herved bliver et Retsforhold*stiftet,

som ingenlunde fandt Sted i Naturen. Staten iog dens

Indretninger er altsaa Kilden til I al udvortes Ret“.

Sammesteds y ttre r han sig S. 82 særlig om Eiendoms-

retten, ganske overensstemmende med her nævnte

Afhandling, idet han hævder, a t „Naturen i det høieste

kan siges a t give enhver hans eget Legeme som ude

lukkende Gjenstand for hans Raaden, men intet vi

dere.“ „Af de øvrige Gjenstande, som dog udfordre»,

for a t Friheden kan have noget a t virke paa i Sandse-

verdenen, har Naturen ingenlunde tildelt enhver sin

bestemte Bel. Der gives aldeles ingen i n d v o r t e s

n a t u r l i g Grund, hvorfor en vis udvortes Gjenstand

skal tilhøre denne og ingen anden.“ Denne Opfattelse