33 / 604
26
.Retsordenens Virksomhed, forsaavidt det er gjørligt at
sørge derfor ved en af en almindelig Kraft ledet Sam
fundsvirksomhed, og a t derfor hverken det, der uden
for Sikkerheden hører til fælleds Lyksalighed, og heller
ikke Menneskets høiere Øiemed, altsaa ikke Sædelig
hed og Religion, hvis indbyrdes uadskillelige Forbindelse
med stor Styrke paavises, derfra bør udelukkes. Den før
ste og vigtigste Grund hertil er, a t selv detFormaal, hvor
til hine Lærebygninger indskrænke Retsordenen, ikke
lader sig gjennemføre ved det Middel, som er det eneste,
de kiende, nemlig physisk eller psychologisk Tvang. I
denne Henseende kritiserer 0. den Fichteske Forestilling,
a t Staten kan tilstrækkeligt garantere Retsordenen blot
ved et vel udtænkt System af Straffe- og Politiforholds
regler, og a t der i saa Henseende ikke behøves nogen
moralsk eller religiøs Forudsætning hos den enkelte
Statsborger. Navnlig blev det for Strafferettens Ved
kommende, dog mere af visse af Fichtes Tilhængere
end a f ham selv*), gjort gjældende, a t der kun udfor-
dredes det ene som Grundlag for en Straffetheori, a t
ingen ifølge Egennyttens Princip vil skade sig selv,
idet der da kan bygges paa, a t naar der for enhver
Lovovertrædelse bestemmes et Straffeonde, som op-
veier den sandselige Tilfredsstillelse eller Fordel
ved a t overtræde Loven, og naar der gjennem gode
Politi- og Retsindretninger tilveiebringes fuld Sikker
hed for, a t ingen Lovovertrædelse hengaaer ustraffet,
vil der faaes en af al Moralitet uafhængig, mathema-
tisk Vished for, a t Loven ikke bliver overtraadt.
Imod hele denne Opfattelse indvender O., a t selv om
) Det prægnanteste Exempel i saa Henseende afgiver v.
AI m e n d in g e n , jfr. Eun. 2 B. Fortalen p. IX og X, Af
mit Livs og min Tids Hist. I. S. 138; men ogsaa F e u e r-
b a c h hører herhen.