ASØrstedsBetydning

hold og den moralske og religiøse Bevidstheds Be

dømmelse af de historisk givne Institutioner, frem-

gaaer paa det klareste, naar man sammenligner saavel

de i ovennævnte tre Afhandlinger udtalte Anskuelser

som hans i andet Bind af Eunomia udvikledeStraffetheori

(fra Aaret 1817) rned den Skildring, han i sin Alder

dom giver af den Methode, der efter hans Overbevis

ning hør følges i Retsphilosophiens Behandling 0- Man

vil da finde, a t Grundtanken er den samme. „En

saadan Retsphilosophi, som jeg tænker m ig ,“ —

siger han 1. c. — „skulde behandle alle de vigtig

ste Retsforhold, saaledes som de fornuftigvis bør ord

nes, saavel af Hensyn til a t sikkre alle Individers Fri

hed og Personlighed, som til Befordring a f Samfundets

fremskridende Velbefindende, og det ikke blot sand-

selig taget, men og forsaavidt det bestaaer i de høiere

Livsgoder. Den havde ikke blot a t befatte sig med

det, der ved Lov bliver a t anordne med Hensyn til

det indbyrdes Forhold mellem de enkelte, men den

skulde og fremstille den re tte Ordning af de Indret

ninger, hvorved Samfundet skal forskaffe enhver en

tilbørlig og sikkret Retstilstand. . . .V e d enhver Ma

teries Behandling burde det Almengyldige udhæves,

og det saaledes, a t det gaaer foran det, som med

Hensyn til de forskiellige Tilstande og Forhold kan

blive a t bestemme paa forskiellig Maade. Men til det

Almengyldige vilde ikke blot høre det Lidet, som

kan siges a t være nøie bestem t ved en ren Fornuft-

nødvendighed, men ogsaa alt, hvad der under den

Civilisationsgrad, der hersker i alle nogenlunde udvik

lede Stater, maa gjælde overalt . . . En Retsphilosophi^

som den, jeg tænker mig, vilde i en nogenlunde grun

dig Behandling vistnok paa en ganske anden Maade

3) Af m it Livs og min Tids Historie 1 B. S. 146 ff.