44 / 604
87
ogsaa Yei til os. E t godt Exempel herpaa giver en
Tale, som holdtes af C. F. L a s s e n 1) ved det juridisk-
practiske Selskabs Aabning i Aaret 1800 (trykt i
Rahbeks Minerva for April 1800). Men som det videst
gaaende maa nævnes, a t N ø r r e g a a r d i sine Fore
læsninger over den danske og norske private Rets
første G-runde opstillede som en Regel, hvorefter Strid
mellem Love skal afgjøres, a t de naturlige Love maa
foretrækkes for de borgerlige, en Sætning, som 0. klart
og kort tilbageviser i Supplementet til Nørregaard 1ste
B. S. 108. Endnu i Aaret 1816 gjenlyder denne Opfat
telse i ovennævnte Lassens, iøvrigt sindrigt og skarp
sindigt udpenslede, Afhandling om Lovfortolkning i
Nyt juridisk Archiv 16 B. S. 99—108. Yel gaaer han
ikke saa vidt a t tillægge den naturlige Ret Magt til
a t ophæve den positive; men han er dog helt inde
paa den Betragtning, a t Fortolkningen af de positive
Love under visse Betingelser „kan begrundes ved den
af Fornuften foreskrevne, for alle S tater gjældende
Lovgivning“. „At der nemlig virkelig gives Retsregler,
som uden a t være forsynede med ny San etion af nogen
positiv Lovgiver, maa tillægges Gyldighed“ , betragter
han „som noget, der ikke trænger til a t bevises“.
,Men dersom der nu saaledes gives en almindelig Lov
givning, der har sin Auctoritet fra sig selv, saa er det
denne sidste Regel fandt Optagelse i den østerrigske bor
gerlige Lovbog af 1811 § 7, jfr. Unger Østerreichisches allg.
Privatrecht I. § 11 For Criminalrettens Vedkommende,
hvor den samme Tendents endnu stæ rkere gjorde sig
gjældende, kan henvises til en særdeles interessant og ud
førlig Udvikling af R. Loening i Zeitschr. f die gesamm.
Strafrechtsw issenschaft III 288, 296, 305 o fl. St.
9 Denne ø rsted s Samtidige var født 1776, blev 1800 Assessor
i Hof- og Stadsretten, 1813 Assessor i Høiesteret, i hvilken
Stilling han forblev lige indtil 1858. Han døde 1860.