ASØrstedsBetydning

historisk Moment, nemlig til et Indbegreb af Normer,

som ere gjældende Ret i Kraft af en historisk Udvik

ling og ikke blot hvile paa en formentlig ideel Beret

tigelse. For Betydningen af det Historiske i Rets

udviklingen havde O. et aabent øje, hvilket især læg

ger sig for Dagen i hans Fremstilling af Retskilderne

og Fortolkningslæren i Hdbg. 1 B., hvor han faaer

særlig Ledighed til a t accentuere den Modsætning,

hvori han stillede sig til de ældre paa den rationalistiske

Retsphilosophi hvilende Opfattelser hos H u r t i g k a r l

og L a s s e n . Seet i Forhold til den i dette Aår

hundredes Begyndelse herskende Strid mellem den hi

storiske og den philosophiske Skole i Tydskland, kom

han til a t staae den første meget nærmere end den

sidste, om han end ikke fulgte den historiske Skole i

alle dens Overdrivelser. Saaledes vilde han, skjøndt

han vurderede S a v i g n y meget høit, ikke underskrive

dennes Fordømmelsesdom over Samtidens Forsøg paa

a t codiflcere, i al Fald forsaavidt angaaer Straffe

retten, i den skarpe Form, hvori den fremtraadte i

hans første Sk rifter1)-

Betegnende for Ø/s Op

fattelse i denne Retning ere nogle Udtalelser i Hdbg.

h I Fortalen til Eun. II p. XIV (fra 1817) kommer 0. til

at berøre dette: „Snarere skulde man efter de nyeste

Forhandlinger i den tydske Literatur angaaende Lov

givningen troe, at den ved metaphysiske Idealer skuf

fede Tidsalder var tilbøielig til den modsatte Yderlighed,

at agte alt, hvad der hviler paa almindelige Betragtninger

for ringe, byggende alt paa det Historiske og umiddelbart

Erfarede. Men det Sande vil bedst findes, naar begge

modsatte Synspuncter have udtalt sig med fuld ensidig

Kraft . . . De vægtfulde Advarsler, en af vor Tids lær

deste og genialeste Jurister har givet sit Folk og sin Tids

alder mod nye Lovbøger, passe sig i det Hele ikke paa

den criminelle Lovgivning".