50 / 604
43
af det forrige Aarhundrede en lukket Bog for ham.
Men dette kunde ikke være anderledes. Thi om der
end allerede iK . An o lie rs Skrifter og Soli le g e ls An
mærkninger til disse havdes tilgængelige Midler til a t
danne sig et Billede af Retstilstanden, som den var
paa Provindsiallovenes Tid, og om der end senere hertil
kom flere andre Bidrag, navnlig af Ro sen v in g e ,
inden 0 .’ egentlige Forfattervirksomhed afsluttedes,
manglede der dengang og længe efter saagodt som et
hvert Middel til a t lære den senere Udvikling at
kjende. De Kildestudier og deraf følgende Publica-
tioner af Actstykker og Oplysninger, som maatte til
for a t give Stødet i denne Retning, forelaa endnu ikke,
og kom først til a t foreligge mange Aar senere.
I sin exegetiske Behandling kunde 0. derfor ikke
stø tte sig til et retshistorisk Totalbillede, til et virke
ligt Overblik over Retsudviklingens Gang, men kun
til spredte Data, som han leilighedsvis havde samlet.
Den naturlige Følge heraf maatte blive, a t han ikke
altid tilstrækkeligt følte sig bunden ved de historiske
Forudsætninger i sine Fortolkninger afChr. 5 Lovbøger
og de ældre Forordninger. Han forudsatte i det Hele
taget sin Samtids Retsanskuelser som gjældende ogsaa
i en tidligere Tid, naar der ikke tilfældigvis var ham
historiske Data bekjendte, som oplyste om det Mod
satte, og selve Lovbestemmelserne heller ikke bare klare
og ham forstaaelige Vidnesbyrd i den Henseende. Det
historiske Element i Lovfortolkningen var for ham
simpelthen det nedarvede Aggregat af Retsanskuelser,
som han forefandt hos sin Samtid, og som forresten,
da han deelte de i Folket levende moralske og religiøse
Grundforestillinger, paa de fleste, Puncter faldt sam
men rned hans egne Anskuelser om det Rette og
Naturlige i de forskjellige menneskelige Forhold. For-
saavidt maatte hans egne Retsanskuelser komme til