47 / 604
40
retten, forsaavidt herved skal forstaaes en blot Rets-
metaphysik, der ved Begreber a priori skulde ordne
Retsforholdene efter en enkelt Grundsætning, meget
lavt som Element i Retsvidenskaben, tillægger han
derimod det, som han i en anden Forstand kalder „na
turlig R e t“, en stor Betydning1)- Med en nuomstunder
noget paafaldende Terminologi opstiller han en Mod
sætning imellem positiv og naturlig Ret, hvorefter der
ved det første egentlig forstaaes jus scriptum, den vil-
kaarlig givne eller af en Lovgiver satte R et, og ved
det sidste jus non scriptum eller alle de Retsregler,
som maa siges a t udgjøre Bestanddele af den gjæl-
dende Ret uden a t kunne stø ttes paa skrevne Love.
Livad 0. egentlig henregner hertil, er ikke ganske
k la rt, navnlig kan det ikke rigtigt sees, om han blot
hertil regner den i virkelig Udøvelse værende Sædvane
og Praxis, eller om han, som mange tydske Forfattere,
ogsaa vil medtage de herskende fra Slægt til Slægt
nedarvede Retsforestillinger hos Folket, selv om disse
ei kunne paavises a t have givet sig Udslag i en fac-
tisk Udøvelse2). Men k lart er det under alle Omstæn
digheder, a t han ved dette Begreb om naturlig Ret
ikke sigter til et philosophisk, men væsentlig til et
J) See herved Hdbg. 1 B. S. 83 ff. sam t Af mit Livs og min
Tids Hist. 1 B. S. 148—49, hvor det sees, at 0. bestandig
fastholdt den i Haandbogen meddelte Opfattelse.
2) Herved tænkes paa P u c h t a ’s og S a v ig n y ’s Opfattelse,
hvorefter Folkebevidstheden alene i og for sig skaber Ret,
medens Reglens Udøvelse kun er at betragte som et Bevis
paa, at den er tilstede i Folkets Retsbevidsthed, et Bevis, der
ogsaa kan føres paa andre Maader, jfr. bl. mange andre
Steder: Windscheid Lehrb. des Pandectenrechts § 15, Note
2, Stobbe Handb. des deutschen Privatrechts 1 B. § 22
Note 2, hvor de vigtigste Forfattere, der have udtalt sig
for og imod, ere angivne.