51 / 604
44
a t spille en ledende Rolle ved hans Exegese af den
gjældende Ret, baade hvor Sporgsmaalet er
0111
a t
constatere Betydningen af de enkelte Lovhud og
Sammenhængen imellem dem, og fremfor alt, hvor det
gjælder om a t fremdrage og udvikle de almindelige
Grundsætninger, som udgjøre de bagved liggende, be
vidste og ubevidste, Forudsætninger og Udgangs-
puncter for Lovgiveren. I Udfindelsen og Fremstil
lingen af dette sidste — hvad 0. selv betegner som
„Lovens Aand“ (Hdb. I. 292—95) — bestod især
hans Styrke. Det var saa a t sige et helt nyt Ele
ment i vor Retsvidenskab. Thi hvad der var ydet i
Henseende til Dannelsen af dette Bindeled mellem vor
Lovgivnings spredte og ufuldstændige Bestemmelse
førend 0 .’ Tid, var saa godt som intet. Han er Ska
beren af det Totalbillede, som først kan opstaae, naar
der ad Exegesens Yei er tilveiebragt Enhed og Sam
menhæng mellem de casuistiske Retsregler, hvoraf
vor Ret bestaaer. A t i en saa udstrak t skabende
Virksomhed Forfatterens Subjectivitet maa træde
frem, er ikke til a t undgaae. Kritiske Hentydninger
hertil overfor 0. mangle heller ikke. Det bemærkes
saaledes af E. C. B o rn em an
11
x) med særligt Henblik
til 0., a t Exegesen til Fortolkningen af en casuistisk
og forældet Lovgivning medbringer to Forudsætninger,
hvilke den betragter som Axiomer, nemlig a t Lov
giveren er vis og, a t Visdommen til alle Tider er den
samme, og a t den derfor, naar den ikke hindres af e t
altfor ubøieligt Lovbogstav, vil kunne fremstille som
hjemlet ved en saada.n Lovgivnings udtrykkelige Be
stemmelser eller ved disses Conseqvents, ei blot en
kelte Retssætninger, men hele Systemer af Retsregler,
9 I hans Indledningsforedrag til Forelæsninger, Saml Skr.
5 B. S. 5.