55 / 604
48
heraf udgjør et saa vigtigt Moment i hans Forfatter-
eiendommelighed, a t det ikke kan lades
uomta.lti
denne almindelige Oversigt. Thi ved Siden af hans
selvstændige, indtrængende og skarpsindige exegétiske
Behandling af vor egen Lovgivning, maa som hans
mest fremtrædende Fortjeneste af vor Retsvidenskabs
Udvikling nævnes, a t han tidligere end nogen anden i den
overførte Udbyttet af den almindelige europæiske
Videnskabelighed og derved berigede den med
en Mængde af nye Synsmaader og dybtgaaende
Undersøgelser af Retsforholdenes Natur og Væsen.
Han udrev vor Retsvidenskab af den isolerede
og tilbagetrængte Stilling, som den indtog overfor den
almindelige Udvikling. Saavel før hans Tid som længe
efter var det en Mangel hos vore juridiske Forfattere,
a t de saa godt „som slet ikke have besiddet noget
Kjendskab til fremmed Lovgivning og Literatur, und
tagen i det høieste til den romerske Ret. A t Behand
lingen af vor egen Ret herved maatte komme til a t
savne Impulser af stor Betydning og faae et stag
nerende Præg, er let forklarligt. Det var en umaade-
lig Misforstaaelse, naar man meente, a t fordi vor Lov
givning havde udviklet sig rent nationalt og fri for
ude fra indtrængende Retsdannelser, ■ maatte deraf
følge, a t Studiet af fremmed Retsliteratur og Lovgiv
ning in tet kunde lære os i Henseende til den viden
skabelige Behandling af den. En saadan indskrænket
Synsmaade laa fjernt fra 0 . For ham var det klart,
a t man for a t hæve sig til en friere Betragtning af
Retsforholdene m aatte kaste Blikket udover vore egne
snævre Grændser og befrugte Tænkningen ved de
mangfoldige Motiver til a t reise nye Spørgsmaal og
til a t besvare disse med den fornødne Alsidighed og
Omsigt, som kan hentes fra større fremmede Litera-
tu rer, der staae paa et i videnskabelig Henseende