56 / 604
49
mere fremskredet Trin, end vor egen dengang stod.
Hertil kom 0 .’ store Interesse for legislative Under
søgelser og Betragtninger og derpaa støttede Bedømmel
ser af de gjælderide Retsregler. Det maa i denne For
bindelse erindres, a t Datidens Retsvidenskab var
stæ rk t berørt af den philosophiske Retning, som var
eiendommelig for Slutningen af forrige Aarhundrede,
og den udenlandske L iteratur fik derved en vis
Almengyldighed og Almeninteresse, som en stærkere
Fremtræden af det positiv-historiske Element vilde be
røve den, og overalt i de mere oplyste continentale
S tater gjorde der sig derfor reformatoriske Tendentser
gjældende, som fik Udtryk i en Mængde store Lov
givningsarbejder eller Forberedelser til saadanne1).
9 Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarh. var en
paa Lovgivningsarbeider meget frugtbar Tid. Medens der
vel ikke ifølge de daværende Forhold kunde være Tale
om en fælleds Lovgivning for hele Tydskland, var der
derimod en ivrig Virksomhed i de enkelte Stater for at
give nye omfattende Love, jfr. bl. a. O. Stobbe Gesch. der
deutschen Rechtsquellen 2 B. S. 428 ff og Bruns i Ersch og
Gruber’s Encyclopædie 1 Deel 57 B. S. 218. Hertil virkede
mange Grunde. Paa d. e. S. Oplysningstidens Forbedre-
lyst og Tro paa at kunne skabe en paa den evige og
uforanderlige Fornuft hvilende og derfor fuldkommen
R etsorden, paa d. a. S. den exempelløs slette og usikkre
Tilstand, hvori Retsvæsenet var paa mange Steder i
Tydskland, og som paatrængende krævede Afhjælpning.
Dertil kom i de vestlige og sydlige Stater Afhængigheds
forholdet til Frankrig og Ønsket om at følge dets Ex-
empel i at skabe nye og for Folket let tilgængelige Lov
bøger. Paa flere Steder, f. Ex. i Baiern, forenede sig med
disse Grunde Bestræbelsen efter under en fælleds Lov
givning at sammensmelte de forskjellige Bestanddele,
hvoraf vedkommende Stat kom til at bestaae under de
mange territoriale Omvæltninger, som vare en Følge af
de napoleoniske Krige. Her skal saaledes foruden
A. S. Ørsteds Betydning.
4