![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0058.jpg)
51
Problemer og de Synsprmeter, som ifølge Forholdets
Natur maa gjøre sig gjældende ved deres Løsning;
men der skal ikke i hans uhyre exegetiske Virksom
hed kunne paavises noget Tilfælde, hvor han kan
siges a t have indbragt fremmede Synsmaader i vor
Ret og derved forvansket eller miskjendt det, som
maa udkomme ved en naturlig og forstandig Benyt-
^
telse af vore egne Retskilder. I denne Henseende kan
hans Maade a t benytte udenlandsk Retsldteratur paa "
tjene til Mønster for andre. Thi faa juridiske For-
som han, have modstaaet Fristelsen til a t overføre
de mere udviklede fremmede Synsmaader paa den
hjemlige Grund, hvor de ei høre til. Hvad hans legis
lative Undersøgelser angaaer, kan det ogsaa med
Rette fremhæves, a t han vidste a t modstaae al
umoden Efterlignelseslyst eller unødig Reformstræben»
Uagtet den levende Interesse, hvormed han fulgte de
fremmede Lovgivningsarbeider, og den Loyalitet, hvor
med han anerkjendte deres gode Sider, og uagtet han
aldeles ikke var nogen principiel Modstander a f
Codiflcationer, navnlig paa Strafferettens og Processens
Omraade, forholdt han sig dog noget skeptisk og til
bageholdende overfor en altfor stærk Lovgiver
virksomhed. Naar han ved Sammenligningen saa ofte-
fandt det raadeligst a t blive ved det gjældende, var
dette ingenlunde af blind Forkjærlighed for vort egetr
hvis Mangler han godt kunde erkjende, men i Reglen
var det, fordi hans yderst kritiske og dialectiske-
Aand ikke tillod ham a t acceptere noget som et
sikkert og afsluttet Resultat og altid lod ham see og.
dvæle ved Ufuldkommenhederne og Indvendingerne mod
enhver foreslaaet Lovordning af et Forhold. Derfor
bliver Frugten af hans Udflugter paa det comparative-
Retsstudiums Omraade saa ofte, a t det — alt vel
fattere med et saa dybt Kjendskab til fremmed Ret,
'