46 / 604
39
Ret. Dø saakaldte Lacuner i Lovgivningen skulle med
andrø Ord ikk© udfyldøs ved Sætninger tagne af Natur
retten, hvilket i "Virkeligheden vil sige vedkommende For
tolkers subjective retsphilosophiske Raisonneren, men
ved a t tye til Lovgivningens egne Synsmaader, til det,
som 0. kalder Lovenes Aand. Paa a t udfinde denne
ved sindrige Slutninger fra de enkelte Lovbud og andre
Tilkendegivelser fra Lovgiveren ere lians Bestræbelser
rettede, og kun et ad denne Yei skabt System for
den positive Ret har for ham Betydning og Yærd som
saadant. S c h w e i g a a r d 1) betegner derfor med Rette
hansMethode som den analytisk-descriptive i Modsæt
ning til den dogmatiske. Thi
0
.
holder sig borte fra
den Feil, hvortil mange juridiske Forfattere ere til-
bøielige, især blandt Datidens Tilhængere af den ra
tionalistiske Retsphilosophi, nemlig a t ponere de juri
diske Begreber, saaledes som de tage disse ud af deres
eget Hoved, som .oprindelige og givne, og a t lade de
enkelte Tilfælde og deres Behandling fremtræde som
det secundaire, der nødvendigvis skal rette sig efter
de forud fastslaaede Begreber, hvorimod han netop ved
enhver Ledighed gjennem en alsidig og omhyggelig
Overveielse af de enkelte Tilfælde prøver og berigtiger
Almensætningerne og Begreberne og først anser dem
for sikkre, naar de have gjennemgaaet denne Prøvelse
overfor Anvendelsen i det enkelte. I Forbindelse her
med staaer den store Betydning, han tillægger Praxis,
som Theoriens bedste Prøvesten 2).
Medens 0. saaledes sæ tter Betydningen af Natur-
9 Jur. Tdskr. 23 B. S- 332.
2) Hermed kan — foruden hvad ovenfor S. 6 ff. er anført —
endvidere sammenholdes, hvad i Hdbg. 1 B. S. 288 an
føres imod den af H u r t i g k a r l opstillede Inddeling af
Lovkyndigheden i en theoretisk og en practisk-