43 / 604
36
Theori, men lader det virke som et i Fortolkningen og
Anvendelsen af de gjældende Love indgribende Princip.
Allerede derved er han forud for sin Samtid, idetmindste
forsaavidt angaaer hele den første Periode af hans
Forfattervirksomhed. Thi i Slutningen af forrige og
i Begyndelsen af dette Aarliundrede forekom næsten
hos alle Retslærere mere eller mindre stærke Overgreb
af den subjective Philosopheren paa den positive Rets
videnskabs Omraade. Den tydske L iteratur frem byd er
talrige Exempler herpaa. Selv hos ansete Forfattere
hævdes endnu langt ind i dette Aarliundrede Philoso-
phiens Superioritet med en Fordringsfuldhed, som næsten
er ubegribelig for os. Nogle forbeholdt dog kun Rets-
philosophien — Naturretten efter den Tids herskende
Terminologi — a t udfylde Lacunerne i den gjældende
positive R et, andre lode sig ikke nøie hermed, men
gjorde den endvidere til den første og vigtigste For
tolkningsnorm, saaledes a t de positive Retsregler, naar
de ikke stemmede med den, maatte behandles som
Undtagelseslove og som saadanne være strictissimæ
interpretationis, og endelig gik flere Forfattere saa vidt,
a t de tillagde Naturretten Magt til a t dethronisere den
positive Ret, hvor denne for stæ rk t afveg fra de For
dringer, Philosophien i den oprindelige forud for al
Retsorden værende, evige og uforanderlige, Fornufts
Navn meente a t m aatte stille p. Denne Retning fandt
6 Man drøftede i Slutningen af forrige Aarh. jævnlig det
Æmne, om Lovgiveren overhovedet gyldigen kunde fore
tage Forandringer i Naturretten. Om end dette dog af de
fleste besvaredes bekræftende, var det derimod det Regel
mæssige, at Naturretten opstilledes som subsidiair Rets
kilde, af nogle endog saaledes, at man recurrerede til den,
saasnart udtrykkelig Lovhjemmel manglede, af andre dog
kun saaledes, at den benyttedes, naar heller ikke Lov
eller Retsanalogi gav nogen Løsning paa Spørgsmaalet;