Previous Page  43 / 604 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 43 / 604 Next Page
Page Background

36

Theori, men lader det virke som et i Fortolkningen og

Anvendelsen af de gjældende Love indgribende Princip.

Allerede derved er han forud for sin Samtid, idetmindste

forsaavidt angaaer hele den første Periode af hans

Forfattervirksomhed. Thi i Slutningen af forrige og

i Begyndelsen af dette Aarliundrede forekom næsten

hos alle Retslærere mere eller mindre stærke Overgreb

af den subjective Philosopheren paa den positive Rets­

videnskabs Omraade. Den tydske L iteratur frem byd er

talrige Exempler herpaa. Selv hos ansete Forfattere

hævdes endnu langt ind i dette Aarliundrede Philoso-

phiens Superioritet med en Fordringsfuldhed, som næsten

er ubegribelig for os. Nogle forbeholdt dog kun Rets-

philosophien — Naturretten efter den Tids herskende

Terminologi — a t udfylde Lacunerne i den gjældende

positive R et, andre lode sig ikke nøie hermed, men

gjorde den endvidere til den første og vigtigste For­

tolkningsnorm, saaledes a t de positive Retsregler, naar

de ikke stemmede med den, maatte behandles som

Undtagelseslove og som saadanne være strictissimæ

interpretationis, og endelig gik flere Forfattere saa vidt,

a t de tillagde Naturretten Magt til a t dethronisere den

positive Ret, hvor denne for stæ rk t afveg fra de For­

dringer, Philosophien i den oprindelige forud for al

Retsorden værende, evige og uforanderlige, Fornufts

Navn meente a t m aatte stille p. Denne Retning fandt

6 Man drøftede i Slutningen af forrige Aarh. jævnlig det

Æmne, om Lovgiveren overhovedet gyldigen kunde fore­

tage Forandringer i Naturretten. Om end dette dog af de

fleste besvaredes bekræftende, var det derimod det Regel­

mæssige, at Naturretten opstilledes som subsidiair Rets­

kilde, af nogle endog saaledes, at man recurrerede til den,

saasnart udtrykkelig Lovhjemmel manglede, af andre dog

kun saaledes, at den benyttedes, naar heller ikke Lov­

eller Retsanalogi gav nogen Løsning paa Spørgsmaalet;