ASØrstedsBetydning

sultater, hvori han ikke kunde see andet end Opløs

ningen a f al sædelig og borgerlig Orden. Efter a t

være bleven færdig med sine Ungdomsbestræbelser

under den transcendentale Idealismes Banner førtes

0 . efterhaanden mere og mere over i den positive

Christendom1), og en paa denne bygget Livsanskuelse

blev for ham den underforstaaede eller stiltiende for

udsatte Grundopfattelse, ud fra hvilken han betragtede

de ethiske og retlige Problemer. Han gjorde ikke

mere noget Forsøg paa a t danne sig et speculativt

System paa philosophisk Grundlag. Dette opgav han,

dels fordi han ikke længere havde Troen paa, a t den

Opgave overhovedet lod sig lø se2), dels fordi han i

al Fald ikke følte Kald hos sig i den Retning3). Uden

ganske a t ophøre med a t sysselsætte sig med philoso-

phiske Spørgsmaal og a t følge Udviklingen i Al

mindelighed, deltog 0. herefter kun mere leiligheds-

viis i den philosophiske Debat.

Det vigtigste i

saa Henseende er hans Indlæg i den ved en Afhand

ling af Prof. H o w i t z i Aaret 1824 vak te Strid om

Villiens Frihed4).

I den mere eclectiske Retning,

9 Jfr. hermed Af mit Livs og min Tids Historie 3 B. S.

303 ff.

2) „Troen paa Systemerne havde tabt sig, navnlig hos dem,

der til hin Tid her i Landet sysselsatte sig med philoso

phiske Studier,“ hvorved han sigter dels til N. T re-

s c h o w og S ib b e rn , dels til M y n s te r, H. C. Ø rs te d ,

og P o u l M ø ller, jfr.

Af m it Livs

og min TidsHistorie

3 B S. 324.

:!) „Jeg vil ellers gjerne troe, at der af Anlæg for Philoso-

phien kun har været givet mig det logiske og moralske

Element, men ikke det egentlig speculative,“ jfr. 1 c.

1 B. S. 40, jfr. S. 117.

4) See Jur. Tdskr. 8B. a. S. 118 ff, 10 B.a. S. 1

denne

Strid vil det Nærmere være at bemærke under Ørsteds

Fortjenester af Strafferettens Udvikling.