35 / 604
28
ralske Garanti, som disse Mænds Personligheder afgive, jfr.
Jur. Arch. 18 B. S. 180 og Arch. f. Retsvidensk. 6B. S. 211.
Om den heromhandlede Afhandling, som 0 . selv tillæg
ger en stor Betydning som Vidnesbyrd om den Aands
retning, han nu var slaaet ind paa, y ttre r han iøvrigt
med den ham egne Beskedenhed (S. 141 nederst), a t
hans „hele Fortjeneste, hvis der er nogen, bestaaer
deri, a t han havde Mod til a t afkaste et herskende
Systems Tvang og ved en flersidig Overveielse af de
virkelige Forhold samlet hine i sig selv simple Be
mærkninger og nøiagtig udviklet deres Betydning for
Spørgsmaalet.“
Det blev nu mere og mere det fremtræ- .
dende Træk i 0 / Aandsretning a t udmaale og be
dømme de philosophiske Systemers Værd efter deres
Evne til a t løse de retlige og ethiske Problemer paa
en for det virkelige Livs Fordringer og den sunde mo
ralske Bevidsthed tilfredsstillende Maade. Hans prac-
tiske Natur maatte lede ham til a t bedømme Lær
dommen efter dens Frugter.' Førte en speculativ Op
fattelse til Resultater, der for den naturlige Rets- og
Sædelighedsfølelse og den sunde Forstands Prøvelse
vare aabenbart uantagelige, kunde den ikke være rig
t ig 1). Ligesom 0., som ovenfor bemærket, fik Impul
sen til a t bryde med Fichtes System, fordi det blev
ham klart, a t den mechaniske Tvangsordning til Fri
hedens Opretholdelse, som Systemets Conseqvens
fordrede, i sine Virkninger førte til den personlige Fri
heds Undergang, saaledes finder han aabenbart en
Hovedgrund til ikke a t interessere sig for det Hegel-
ske System deri, a t dets Videreførelse ledede til Re-
') Her maa erindres om de ovenfor citerede Ord i Fortalen
til Eun. II p. X II „En Theori angaaende de menneskelige
Forhold, der ikke passer sig til disse Forhold, kan umulig
være rigtig o. s. v.“