ASØrstedsBetydning

udtænkte Foranstaltninger ende i næsten fuldstændig

Ophævelse af den enkelte Borgers Frihed, betegner 0.

som Anledningen til, a t han vendte sig bort fra den

Fichteske Retning. I den korte Udvikling af Retslærens

første Grunde, som han meddelte i hiint Skrift S. 75 ff,

har han derfor hverken holdt sig til F.’s eller noget

andet System, og skjøndt han ikke endnu directe vendte

sig imod Fichte med en udtrykkelig Gjendrivelse, lod

det nævnte Skrift dog skimte, a t han havde opgivet

de Begreber om Ethik og Naturret og disses indbyrdes

Forhold, der gik gjennem hans ældre Skrifter. Navnlig

frem traadte han fra nu af som en Modstander af den

for Fichte og hans Tilhængere eiendommelige Opfat

telse, a t Retssphæren paa den ene Side og den moralsk

religiøse Sphære paa den anden Side ere a t betragte

som tvende aldeles adskilte, i ingen Forbindelse med

hinanden staaende, ved forskiellige Grundprinciper sty

rede Verdener, hvorimod han i sit følgende Liv ved

enhver Leilighed fremhæver, a t Retsordenen helt igjen-

nem maa træde i Forhold til og stø tte sig til Moralen

og Religionen, ligesom han opgiver som en Vildfarelse

Troen paa, a t Sædelighedens og Rettens hele Indhold

ved simpel Anvendelse af Logikens Love kan udledes

af et enkelt saakaldet øverste Princip. Som det vig

tigste Vidnesbyrd om denne hans forandrede Aands

retning nævner 0. selv tre Afhandlinger, om hvilke

han siger, a t de indeholde Grundanskuelser om Rets-

og Statsvæsenet, der have havt en betydende, skjøndt

sieldent umiddelbart fremtrædende, Indflydelse paa hans

hele Virken som Forfatter og som Statstiener. Af

disse Afhandlinger angaaer den første „Regieringens

Ret til a t ophæve eller forandre Stiftelser, som private

Mænd have op rettet“, hvilken Afhandling blev oplæst

i Selskabet for Sandhed i Aaret 1801, og er indført i

dette Selskabs Skrifter, hvorfra den senere er gaaet