27 / 604
20
sig fra denne Tid af, altsaa fra Aarhundredets første
Aar, til andre Studier, om hvilke han selv siger, a t de
bleve mere frugtbringende for den Bane, han dels som
Skribent dels som Embedsmand skulde betræde. Som
saadanne nævner han (1. c. S. 40) Studiet af „Lovgiv
ningsfaget i Almindelighed“ saavelsom af „enkelte Grene
deraf, navnlig Strafferetten og Statsøkonomien“. Lige
ledes gjorde kan sig nøiere bekjendt „med de for Rets-
granskeren frugtbareste Partier a f den romerske R e t“
saavelsom med „forskjellige fremmede S taters Love“.
Han begyndte altsaa nu, i Stedet for a t offre sig til Spe-
culationen, a t indsamle den umaadelig omfattende Kund
skab til fremmed Ret og udenlandsk juridisk L iteratur
— ikke mindst de legislative Arbeider, med hvilke Da
tiden sysselsatte sig — hvorved han udmærkede sig
fremfor hele sin Samtid, og hvorved han tildrog sig
Udlandets Opmærksomhed mere end nogen anden dansk
Retskyndig før eller efter ham.
Som det Skrift, hvori han først frigjorde sig for
det Fichteske System, nævner 0. selv det i Februar
18010 udkomne „Forsøg til en rigtig Fortolkning og
Bedømmelse af Forordningen om Trykkefrihedens Grænd-
ser af 27de September 1799“ 2). Fichtes i Aaret 1800
udkomne mærkelige Skrift „Der geschlossene Handels
staat, ein philosophischer Versuch als Anfang zur Rechts
lehre und Probe einer künftig zu liefernden Politik“ ,
hvori Systemets Conseqvenser ere førte ud til de yderste
Grændser, saa a t de til Opretholdelsen af alles Frihed
J) 0 havde altsaa allerede ophørt at kunne henregnes til
Fichtes Tilhængere, da denne, fordreven ved Krigsbegiven
hederne i Tydskland, i Sommeren 1807 opholdt sig i nogen
Tid i Kbhvn, og traadte i personlig venskabelig Berøring
med Brødrene Ørsted og med Oehlensclilæger.
D Af mit Livs og min Tids Hist. I. S. 90.