ASØrstedsBetydning

heder, som han deri havde søgt“. Skjøndt Fichtes

Wissenschaftslehre havde tilta lt ham meget, var det

ham dog k la rt, a t den ingenlunde i den Skikkelse,

hvori den først fremtraadte, indeholdt en tilstrækkelig

Løsning af dens Opgave, og han ventede forgiæves

paa, a t F. i nye Bearbeidelser skulde opklare Dunkel

hederne og udfylde Hullerne i Systemet. Tvertimod

forekom det ham - siger han 1. c. - , a t Resultatet

af F.’s senere Forfattervirksomhed blev, a t hans Lære

i Stedet for, som han selv tidligere havde forkyndt, a t

skulle forklare den hele indvortes og udvortes Verden

a f e t enkelt Princip, dog omsider ikke med Hensyn til

Forholdet mellem Erkjendelsen og Virkeligheden bragte

os videre end Kant. Flere andre Omstændigheder, som

det vilde føre for vidt her a t komme ind paa, bidroge

endvidere til, a t den kritiske Philosophies Anseelse

paa den Tid mere og mere dalede. Fra dette Tids-

punct af trak 0 . sig tilbage fra „det speculative Stu

dium“ , som han udtrykker sig, og paa det Hegelske

System har han aldrig indladt sig nærmere; han siger

kun derom, a t „det, han deraf fik a t kjende, ikke ret

kunde tiltale ham“, og han tilføier, a t „det for Resten

i den senere Tid ei blot har hav t de forrige Systemers

Skjæbne, men endog en meget sørgeligere, idet sam

mes Tilhængere efter Stifterens Død forvanskede deres.

Mesters Lære saaledes, a t den førte til Opløsning af

al sædelig og borgerlig Orden1)“. Derimod hengav

J) Herved har den Tanke sikkert foresvævet 0 ., at medens

den Hegelske Philosophis Videreførelse endte i Nedbry

delsen af al sædelig og religiøs Auetoritet, efterlod derimod

Kants og Fichtes Philosophi, selv efter at deres Systemer

vare forladte, en i moralsk Henseende vækkende og sty r

kende Indflydelse paa Samtiden, jfr. Af mit Livs og min

Tids Hist. I. S. 35.