ASØrstedsBetydning

især rettede paa Udfindelsen og Opstillingen af et al

mindeligt Hovedprincip eller, som man kaldte det, et

„øverste Princip“ saavel i Retslæren som i Moralen,

ud af hvilket hele Videnskabens øvrige Indhold lod

sig udvikle blot ved Iagttagelse og Anvendelse af lo

gisk Conseqvents, og i Forbindelse hermed tillige paa

Fastsættelsen af det rette Forhold mellem Moralen og

Retslæren og de for disse gjældende Principer. Her

ved mente man a t naae til et System for disse to

Videnskaber, som under Forudsætning af, a t det op

stillede øverste Princip var rigtigt —og a t et saadant

kunde udfindes, derom tvivlede man ikke — vilde

være hævet over enhver Indvending og kunde betragtes

som den menneskelige Fornufts sidste Ord i den Sag,

der maatte staae urokkeligt til alle Tider og hos alle

Folk. Forsaavidt den virkelige Retstilstand i Staten

ikke stemmede hermed, maatte den betragtes som til-

dog først forfattede sit System, da han var 30 Aar. Ikke

uvittigt fortsæ tter Loening 1. c. „bei solchen Verhältnisse,

wo jeder knapp nach Beendigung der Studienjahre bereits

als Lehrer und weltbewegender Reformator auftrat,

schien der Vorschlag Kleins

(Archiv des Criminalrechts

IV. 3 Stück. S. 3 ff) nicht ungerechtfertigt „dass niemand

zum Lehram te der Rechtswissenschaft zugelassen werden

solle, der nicht vorher schon die juristische Praxis betrie

ben h ätte“. „Dann würden wir gewiss mit unbrauchbaren

Theorien verschont werden, und es würde den wirklich

guten Köpfen unmöglich sein, ihre Scharfsinn zu Para

doxien zu missbrauchen.“ Dog fortjener at mærkes, at

en iøinefaldende Undtagelse danner Læreren og Mesteren

selv; thi K a n t, som ganske vist allerede da havde skre

vet en Del, udgav dog først i en Alder af 57 Aar sit

epokegjørende Værk „Kritik der reinen Vernunft (1781)“,

og de andre berømte Skrifter, hvori hans System udvikles

i alle Retninger, vare yngre, og faldt altsaa alle i hans Ol

dingealder.