ASØrstedsBetydning

lang Periode førte en temmelig upaaagtet og alt andet

end glimrende Tilværelse, og det er muligt, a t lian selv

vilde have opnaaet evropæisk Navnkundighed som Vi

denskabsmand i meget høiere Grad, end Tilfældet blev.

Men for den danske Retsvidenskab og dens Udvikling

var det et Held, a t 0. kom ind paa den practiske

Embedsbane og ikke indskrænkedes til Studerekam

merets Stilhed og hans egen Tankeverden. Vel havde

0., dersom han var bleven Universitetslærer, efter al

Sandsynlighed efterladt os en sammenhængende syste

matisk Fremstilling af hele den danske Ret, i al Fald

Civilretten, Strafferetten og Processen1), og der kan

ingen Tvivl være om, a t et saadant Arbeide fra hans

Haand vilde have havt en stor In teresse2); men det

er dog vistnok en afgjort Sag, a t netop den Omstæn

dighed, a t en ud strak t og paa Erfaringer rig Embeds

virksomhed kom til a t frembyde sig for hans frugtbare

og gjennemtrængende Granskerblik, har bragt hans

eiendommelige Begavelse til a t udvikle sig i den Ret

ning, som var den naturligste for den, nemlig den al

sidige og dybtgaaende Reflection over de enkelte Rets-

spørgsmaal og den kritiske Betragtning af de Almeen-

sætninger, som i Theorien opstilles for deres Behand

ling. Hans V irtuositet gik mere i Retningen af det

Bialectiske og det Kritiske end i Retningen af det Sy

stematiske. Derfor faldt det naturligt for ham a t ar

beide netop paa den Maade og under deVilkaar, hvor

under han kom til det. Om det end derfor i Begyn-

') Af nogle Y ttringer i Fortalen til Supplementet til Nørre-

gaarcl (fra Aaret 1804) sees det. at 0. havde samlet Ma-

terialier til et saadant Arbeide i det Haab, at han som

Universitetetslærer vilde faae Tid og Ledighed til at

skrive det.

3) Jfr. A a g e s e n s Bemærkninger i Indledningen til den danske

Formueret 101.