19 / 604
12
delsen maaskee er frem traadt for ham som en Skuffelse
og en besynderlig Miskjendelse af hans deciderede Lærer
talent, a t han blev tilsidesat for den vistnok skarp
sindige og tænksomme, men lidet productive Med-
beiler, der blev ham foretrukken, finder man dog in tet
Spor til, a t han paa senere Stadier af sit Liv, hvor
han roligt og modent overskuede dettes Gang, har be
klaget, a t han blev stængt ude fra Universitetet, hvor
han heller ikke senere gjorde noget Forsøg paa a t
komme ind, men han synes selv a t have anseet det
som den for hans Udvikling lykkeligste Løsning, a t
han kom ind paa den practiske Embedsbane.
II.
Som mange af den Tids udmærkede Rets-
lærde begyndte 0. med philosophiske Studier og
Skrifter; først senere kom han mere og mere
over til de reent juridiske F ag 1). Det var over-
') En interessant Parallel frembyder A n s e lm v. F e u e r -
b a c h , f. 1775, d. 1833. Han begyndte ogsaa med den
Kantske Philosoplii, og hans første selvstændige Skrifter
søgte at hævde dennes Ideer om naturlige Rettigheder
og a t opstille et selvstændigt Princip for Retslæren, for-
skj elligt fra og uafhængigt af Moralen („Kritik des n atü r
lichen Rechts“ 1796 og „Antihobbes“ 1798). Kun ugjerne
og tvungen af ydre Hensyn gik F. over fra det philoso
phiske til det juridiske Studium, hvori han snart skulde
indtage en saa fremragende Plads som Datidens største
Criminalist. Hans betydelige Arbeider over Strafferetten
fulgte nu hurtigt efter hverandre. Hans „Revision der
Grundsätze und Grundbegriffe des peinl. Rechts“ udkom
1799—1800, „über die Strafe als Sicherungsm ittel“ 1800.
Derefter fulgte allerede i 1801 hans meest bekjendte og
udbredte Værk „Lehrbuch des gemeinen in Deustchland
gültigen peinl. Rechts“, der senere er udkommet i mang
foldige Udgaver. I 1807 og 1810 fulgte „Entwurf des