5
lig havde en mere philosophisk, for almindelige legislative
Synspuncter v ak t Aand gjort sig gjældende i Stedet for en
ældre Tids aandløse forretningsmæssige Detail. Ganske
vist var denne Retning i sig en Ensidighed, der forte
paa mange Vildspor og trængte til en retshistorisk
Baggrund, som først senere tilveiebragtes, men den
gav unægtelig Datidens udenlandske Retsliteratur en
Almeeninteresse, som en følgende Tids paa en stræn-
gere historisk Methode hvilende Behandlinger af den
positive Ret ingenlunde i samme Grad besad. Det var
netop et Tidspunkt, hvor Udbyttet af den tydske Rets
videnskabs Forskninger var særligt skikket til a t kunne
benyttes i almindeligere videnskabelige Øjemed. Der
for er det in tet Under, a t 0. vender Blikket til den
Side og med en Iver, der stikker stæ rk t af mod den
Ligegyldighed for den fremmede Retsvidenskabs Be
vægelser, som ellers var almindelig her tillands, kastede
sig over fremmed Literatur. Og her støde vi paa et
Moment, der ikke maa tabes af Sigte ved Vurderingen
af Ø.’s Forfattervirksomhed. Ligesom enhver anden
Videnskabsmand maa han sees i Forbindelse med sin
Fortid og Samtid; men hertil er det ikke tilstrækkeligt
a t sammenligne ham med vore egne Forfattere fra den
Periode. Vilde man betragte alt det, som 0. har indført
i vor Retsvidenskab og som ikke findes hos dem, endog
kun i Antydninger, som nyt og originalt, som udsprun
get af hans geniale Syn paa Retten og Livet i deres
gjensidige Forhold, vilde man opskrue ham til en Høide
og en Storhed, som ikke længere vilde være menneske
lig. Det forringer ikke hans Betydning, a t han har
seet og tilegnet sig, hvad hans Tids hele aandelige
Udvikling frembød, og a t han har bygget paa den
Grundvold, den almindelige evropæiske Retsvidenskab
afgav. Det skal derfor være en af Opgaverne for den
følgende Fremstilling a t paavise Ø/s Forbindelse med