3
mæssig Brugsanvisning1). Der maatte begyndes for
fra, naar en virkelig dansk og norsk Retsvidenskab
skulde grundlægges. Den nærmest liggende Opgave
maatte blive a t skabe en sammenhængende og ud
tømmende Fremstilling af den danske og norske Ret,
og herved m aatte det blive nødvendigt ikke blot a t
revidere alle de ældre Fortolkninger af de enkelte
Lovbud, men ogsaa a t fremdrage mange nye og frem
for alt gjennem Anvendelsen af Lov- og Retsanalogi
a t udfylde de mange og store Lacuner i de daværende
J) En Recensent over Supplementet til Nørregaard og Jur.
Arch. i Lærde Efterretn. f. 1810 S. 786 (Sibbern) dømmer
træffende saaledes om den danske Lovkyndighed førend
Ø.s Tid. „Imedens L o v g iv n in g e n i en Række af Aar
i mange af sine Dele modtog velgjørende Reformer og i
Særdeleshed nød det Held, at en Mand af fortrinlig Duelig
hed beklædte det Embede, til hvis Pligter det hører, ved
Forslag at virke til, at nye hensigtsmæssige og alminde
lige Anordninger sæ ttes i Stedet for en Mængde specielle
og upassende ældre, fristede L o v k y n d ig h e d e n længe
den synderligste Skjebne. De, der fremfor andre med
tilstrækkelig Kundskab forbandt de fornødne Aands
gaver, berigede vor juridiske L iteratur enten med aldeles
intet eller kun med saa meget, som der netop behøvedes
for at vække en ikke ringe Forventning om sig (herved
skal være sigtet til Jac. Edv. Colbjørnsen og blandt de
dengang yngre Lassen og Collin, jfr. Dansk Folkekalender
f. 1848 S. 20 Anm.). Og dog, hvad var det for Værker,
der imidlertid vedbleve at være de eneste omfattende
Skrifter over den almindelige Lovkyndighed, de eneste,
der kunde vente at erholde og tildels i høi Grad erholdt
en betydelig Indflydelse paa Praxis? Det var Værker,
forfattede af Mænd, der af alle fornødne Egenskaber mest
synes at have savnet den, man mindst burde savne, en
videnskabelig Aand. Men endelig fandt da vor Videnskab
i Forf. (ørsted) en Skribent, udrustet baade med Lyst og
med Evne til at begynde og at fuldføre den Revision,
hvortil den saa høiligen trængte.“
1
*