245 / 290
tagelse i de tyske B rygge rmøde r det beds te V idn e sby rd , h an indbød
ogsaa alle Deltagerne i B rygge rmøde t i H am b u r g 1892 til at være h an s
Gæster ved et Besøg i København . Det lille, i Aaret 1900 i An ledn ing
af det no rd isk e H a andvæ rk e r - og In d u s tr im ø d e i K øb enh avn udg ivne
Hefte om Ny Ca rlsbe rg Bryggeri, d e r er ded ice re t til »Tysk lands mest
udp ræg ed e F r em sk r id tsb rygg e r« R. Leicht, er fo ran omtalt. Paa K un s t
h is to r ien s og Arkæo log iens Om r a ad e r fand t h a n en trofast og væ rd i
fuld Støtte hos tyske V id en s k ab smæ nd , med hvem de t v a r h am en
Glæde at s ama rbe jde .
Jacob s en elskede vo r t Fo lks Fo rtid , dets fo rh is to r iske Minder,
dets Oldtid, store T ide r og b e røm te Kampe. Det var, n a a r d e r bo rtses
fra Kun s th is to rien , me re de mærke lige Sk ikkelse r, Bo rge rnes Daad og
Bedrifter, som fængslede ham , end det v a r Be trag tn ing over Udv ik lingens
Løb, S amm e n k n y tn i n g e n me llem hvad d e r v a r op levet i de forskellige
T idsa ld re , eller Sam fund en e s T ilstande.
Kærligheden til vo r F o r tid
god tg jo rd e h an ved sine stadige Besøg ved vo re O ld tidslevn inge r,
M indes tede r og i de gam le K irkebygn inge r, h a n v a r en s ikk e r Mand
ved O ldsk riftse lskabe ts aarlige Udflugter.
Ingen k u n d e jo d e s ud en
tvivle om den Mands Kærlighed til vo r Historie, d e r h a r ofret saa
meget paa Beva ringen af vore F o r t i d sm i n d e r og paa Re jsn ing af Æ r e
m ind e r , d e r lod fortjente Mænd og be rømm e lig e Ge rn inge r staa levende
for Lande ts Bo rg e re0.
Ikke desto m i n d r e va r de r S ide r af vo r t na tiona le Liv, for hv ilke
J acob s en mang lede den fulde Forstaaelse . Dette stod a tte r i F o r b i n
delse med h an s Ulyst til Opgaver med lang Sigt, d e r ikke um i d d e lb a r t
k u n d e sætte Frug t. At et r inge k r y b en d e Væsen sene re ma a ske vilde
sp inde sig ind som P upp e og v ing eb aa ren b ryd e ud fra det mø rk e
Skjul, s a ad an t laa ikke ret for h an s Tanke . Ja cob s en døde den a nd e n
Søndag i 1914, og h an vilde a ld rig have k u n n e t forstaa den V e r d e n s
krig, som sex Maanede r derefter b r ø d ud og som ved sin Afslu tn ing
sku lde b r inge D a nm a r k en Frug t, for hv ilken h an a ld rig i sine T an k e r
h avde g jo r t sig Rede.
I den store Bevægelse inden fo r vo rt Fo lk i 1880erne, da d e r stredes
for at vo rt Lands F o r sv a r ikke blev u tilladelig forsømt, deltog J acob s en
— 234 —