248 / 290
— 237 —
Vandet.
De tils tedevæ rende Tyske blev i høj Grad oph id sede over
h an s H and lem aade , de r a ab te paa Po litiets I ndg r ib en
ogforlangte af
Badebesty re lsen , at J acob s en sku lde udvises. R u n d t om i Tysk land
lød d e r i B ladene h a rm fu l d e Raab ove r den Fo rnæ rme lse , d e r va r
tilføjet Rigets Flag, og flere d an sk e Blade v a r ikke held ige i deres
Udtalelser. Sagen blev b rag t
frem baade for Justits - og for
Uden rigsm in is te rie t, men de r
blev ikke funde t nogen G rund
til at foretage Sk rid t i An led
n ing af det ske te9.
Selv om Jacob s en med for
s to r H ids ighed h a r paatalt en Ad
færd, som ma a ske alene sky ld
tes Ub e tænk somhed , er det vist,
at h an s Revselse føltes som en
Lise af Sønde r jyde rne , de r dag
lig maa tte finde sig i Daneb rogs
lyssky Tilværelse eller som end-
ogsaa ofte saa det h a an e t og
h u n d s e t; i Digte og i mange
Breve lød d e r fra deres Side en
h jertelig Tak til Jacobsen , ofte i
r ø r en d e Ord. Det maa vel og
saa væ re u n d e r I nd trykk e t af
d enn e Begivenhed , at Gustav J o h a n n s e n h env end te sig til J a cob s en om
Unde rstø tte lse til et Tidsskrift, d e r sku lde udgaa paa Tysk. Vel gav
J acob s en Afslag, da han ikke havde Fo r s tand paa Sagen og ho ld t sig
fjernt fra Politik, men h an tilføjer, at h a n »vilde dog nødig, at De,
Gustav Jo h an n s e n , hvis Navn lyde r for mig som et af de bedste« , skal
gaa fra h am u d en at mod tage nogen Bistand, hvo rfo r han lover at b i
d rage med en b es tem t Sum, saa frem t Resten kan skaffes ad and en Vej.
»Med den største Sympa ti for den Udho ldenhed , h v o rm e d De offrer Dem
selv for D anm a r k s Sag, er jeg Deres heng ivne og taknemme lige G. J.«.