251 / 290
skab ønskede at fremsæ tte Fo rslag om, at h an g jo rdes til Æ r e sm e d lem ,
f rab ad h an sig dette, da h an d e rved mu lig vilde blive h i n d r e t i ved
g iven Lejlighed at k u n n e ud ta le u fo rb eho ld en t sin Mening om fo re
liggende Spø rgsmaa l.
Man vil ikke finde J acob s en som Deltager i Stiftelsen af Aktie
s e lskabe r eller a n d r e Fæ llesfo re tagende r paa H ande len s og I n d u s tr ien s
Om raade . Han ho ld t sig tilbage derfra, da h a n k la rt indsaa , at de r
hv ilede meget s tæ rke og alvorlige Fo rp lig te lse r paa h am ove rfo r h an s
store F o r r e t n i n g med dens mange F o rg r en ing e r , ove rfo r de Byggefore
tagende r, som han stadig maa tte anse for nødvend ige for Bedriften , eller
som h an s Gavm ildhed overfor Offentligheden paa lagde ham . Der fand tes
i Jacob s en s Bo efter han s Død saa at sige ikke en eneste Aktie. Af s amm e
G rund væg rede han sig bes tand ig ved at indgaa nogen K au tion s fo r
pligtelse, n a a r da ikke h an s egen Omsæ tn ing fo rmen tlig k ræv ed e det.
Selv om Jacob s en paa disse Om r a a d e r som paa and re , d e r ti d
ligere er nævn te , satte G ræn se r for hvad h a n k u n d e in te resse re sig
for eller m edv irk e ved, v a r h an dog op taget af saa mange Opgaver,
d e r ofte havde en eu ropæ isk Spændv idde , og h a n gik saa fuldt op i
dem , at det ikke e r til at u n d r e s over, at nogen Ligevægt maa tte gaa
tabt. Da Carl J. naaede Sekstiaarene, kom d e r lidt Fo r c e r e t ove r h a n s
Op træden , han havde en s tigende Tilbø je lighed til at væ re Sand s ige r
om mange F o r h o ld ; h a n fik i hø je re Grad end før Lyst til at være
egena rtet. Det va r paa d enn e Tid, at den Rose, som h a n ge rne b a r
i Knaphu lle t, flyttedes op til Munden — saaledes som h an k ende s fra
talrige Billeder i B ladene — h an b a r det Hovedtøj, som h a n selv vilde,
en rød Fez, en sko tsk Hue osv.
Paa disse T i d e r mæ rk e d e man , at h an lang t m e re end før træng te
til at søge Hvile for sin a rb e j d end e H je rne ved at lytte til Musik og
til Dan sen s Ry tme r. Hans H u s t ru synes ogsaa at væ re o pmæ r k s om
de rpaa , h u n sk r iv e r i et paa Engelsk sk reve t Brev til sin Søn i E n g
land (Novembe r 1902): »Papa er igen i Aften paa Concert. Jeg tro r,
h an føler sig bero liget og oplivet ved god Musik — me n h an er ogsaa
us tandse lig i V irk s omh ed den hele Dag, og
0111
Aftenen s k r iv e r h a n
Breve i Hu i og Hast, og ne rvøs t; h an e r ove rans træng t« .
— 240 —