250 / 290
for at lade det udde le til T i lhø r e rn e ved Fo red rage t og til sine F o r
b ind e ls e r i det hele Land .
Isæ r e r h a n dog F y r og F lamm e for at faa den gam le Tønde af
løst af H ek to lite r -Fou s tag e r11. Han lod meget tidlig sa ad ann e Tø n d e r
ud fø re og vilde paa d enn e p rak tiske Maade tvinge de a nd r e Bryggerie r
til at gaa s amm e Vej. Derved ove rsaa han , at dette i Følge »Overens
koms ten« med de Fo r en ed e B rygge rie r
maa tte ske efter S am raad med disse, og
at Spø rgsmaa le t om Udg ifterne ved Om
d ann e l s en maa tte b eh and le s i Fæ llesskab .
F o r J acob s en v a r det som et Brud paa
Carlsbergs T rad ition , om det ikke i denne
Sag gik i Sp idsen . »De h a r det v a rm e
Hjerte og den b ræ n d e n d e Iver, som vi
alle b e u n d r e r — s k r iv e r P ro fes so r Erslev,
Med lem af Carlsberg Fond e ts D irektion ,
til h am — men lad Dem dog ikke de ra f
føre til et Skrid t, som Deres egne Venne r
er saa s tæ rk t imod« , og J acob s en fo r s ik re r
ham , at h an »trods B itte rhed og H a rm e
i m it op rø r te S ind e r Deres oprigtigt h e n
givne G. J.« Da i det følgende Aar Lov
forslaget om Ølskatten kom frem, kund e
Prof. Erslev lykønske h am til Pa rag ra fen
om Hek to lite rtræe rne , »som jo e r den fu ldstænd ige Sejr for Dem«.
Ingen vil nægte Carl J. den Fo rtjenes te at have b id rage t sit til at
det nye System blev kon s ekven t gennem fø r t og u d en forhalet Ove r
gangstid.
I dette T i d s r um af han s Liv viste Jacobsen ogsaa megen Iver for
at faa D anm a rk s Færdse lsve je fo rb ed red e og udv idede , især F o r b i n
de lsen med det sydlige Udland. Han ud ta lte sig oftere de rom i Dags
p res sen og tog Ordet for J e rnb an e fo rb ind e ls en over F em e rn , Broen
ove r Masned sund s am t en Bane til Køge. Han v a r endv ide re et s tæ rk t
in te resse re t Medlem af Tu r is tfo ren ingen , men da dens R ep ræ s en t an t— 239 —
Carl Jacobsen (1913).