257 / 290
Han be red te i alle H en s e end e r sit Hus og sk rev Afskedso rd til
sine næ rm e s te kære. Han lod sig ind lægge paa P ro fes so r J en s Schous
Klinik. Ope ra tionen om Onsdagen den 7. J a n u a r syn tes at forløbe
vel, me n nogle Dage efter fo rvæ rredes T ils tanden , og Søndag Morgen
v a r næs ten alt Haab slukt. Ved Gudstjenes ten i J e su s -K irk en bad
P rov s t Ussing: »F ade r i H im len ! Som vi b ad for en A a r rækk e siden ,
da h a n send te os Bud fra sin H u s t ru s Dødsleje (som h an tænk te det)
om at bede med h am : »Herre, h a n e r det væ rd , th i h a n h a r bygget
vo r Synagoge! (Lukas 7, 4— 5)!«, saaledes bæ r e r vi h am selv frem
for Dig i Bønnen i Dag. Herre! Han h a r bygget d enn e vo r Kirke,
h an h a r lagt sit H jertes Bøn og T ilbede lse ind i den s S ten og Hvæ l
vinge r! Hvis det e r mu lig t, da lad L iv sk ræ fte rne faa Ov e rh a and og
lad h am e n d n u leve til Velsignelse ib land t os!«. Men S ty rk en va r
b r u d t hos den tidligere saa s tæ rke Mand og Mod s tand s evnen mistet,
h an h en laa u d en Bevidsthed , m ed en s Bø rnene sam ledes om h an s Leje,
og Kl. 2 3/4 sov h a n hen.
Begrave lsen sku lde efter h an s Bes temme lse foregaa i den dybes te
Stilhed. Der er saa mange fattige,d e r træ n g e r til Kul — havde J a
cobsen sagt, — lad dem , som vilde sende Kranse til m i n Ligfærd,
he lle re skænk e Pengene til Brændsel. Ved I n d s am l ing e n in d k om de r
fjorten Tu s ind Kroner.
Jacob sen s Kiste blev stillet fo ran Alteret i Je su s -K irk en , og P rov s t
Ussing ud ta lte nogle faa Mindeo rd . Døden kom hu r ti g og mild —
sagde h an — noget næ r som h an selv havde ønske t det. Lige før
han gik til Ope ra tionen , sagde h an til mig, h v o r tryg h a n va r ved at
lægge alt i Guds s tæ rke Haand . Hvert B ibe lord , som ta le r til os fra
disse Mure, v id n e r om, h v ad h an og h an s H u s t r u h a r elsket og ønske t
at v idne for Mennesker, dybes t ma a ske det Ord, h an h a r sat over sin
egen Grav: Lad Dig ikke ove rv inde af det Onde, men ov e rv ind det
Onde me d det Gode.
Medens Ton e rn e af Hande ls Sø rgema r sch (i »Saul«) lød fra Orgelet,
b a r tolv af Carlsbergs A rb e jd e r fo rmæ nd Kisten ned i Kryp ten , hv o r
den sidste af de fire store G ran itk is te r lukkede s over den.
— 246 —