S_CarlJacobsensLivOggerning

— 249 —

Tydn ing , h an send te af egen Drift P ro fes so r V. D ah le rup til Brug for

h an s d an sk e O rdbog en Del Op tegnelse r om Ud tryk fra B rygge r iv irk

somh ed en .

Det and e t G ru n d træ k i h an s Pe r son lighed , som ogsaa læstes i

h an s Ansig tstræk , v a r Alvoren i han s Gudsfrygt. Han havde en s tæ rk

T r ang til at b ek end e den, hvad Ind sk r if te rn e r u n d t om paa h an s Byg

n ing e r v id n e r om. Om h an end ogsaa i de yng re Aar h a r hav t An

fægtelser eller Tvivl overfor E nk e l th ed e r i den lu th e r sk e T ro eller om

hvad h an hø rte fra P ræd ikes to len , blev han i den sene re Del af sit

Liv me re u fo rbeho lden i at ud ta le sa ad ann e Tvivl, han s Selvfølelse

eller T iltro til at k u n n e løse mange Spø rgsmaa l, d e r laa ud en fo r h an s

Evne r , v a r jo steget. Han k u n d e da, med sin Hang til at fo rme Sen

tenser, d ann e en Udtalelse som denne , h v o rm ed jo iøvrigt saa lidt er

sagt: »Der er én Gud, og Je su s e r h an s Profet«. Det m a a være til

fældige Y ttringer af d enn e Na tu r, d e r b rag te et teosofisk Selskab til

at h env end e sig til h am om Støtte; h a n e r k læ re r i det afslaaende Svar:

»De h a r Bet i, at det ikke er en Tilfældighed, at jeg h a r valgt

[f\

som

m it Mærke. Det be tyde r, at A rbe jde t skal være helligt, og jeg h a r

men t, at det sku lde m i nd e om, at d e r ove rhovede t er Noget, som er

helligt. Hageko rse t er, som De véd, et helligt Mærke og h a r været

b eny tte t af Kristne og ande r lede s troende . Saa lang t ere vi mu ligvis

enige. Naa r De d e r im od siger, at Deres P rop ag and a gaa r ud paa, at

ingen Religion skal have noget Fo r tr in , saa fatter jeg ikke, at De h e n

v end e r Dem til den Mand, som h a r bygget Jesus-K irken !« .

»Skønt jeg ikke kan tro, at den kristelige Dogmatik , saaledes som

jeg h a r mod tage t den i Unde rv isn ingen og saaledes som den alm inde lig

læres, e r det sidste Ord til Fo rstaae lse af Gud, og jeg endog mene r,

at den i høj Grad træng e r til en ny Lu the r, saa e r det dog m in Over

bev isn ing , at den Lære om Gud, som Jesus h a r givet Menneskene,

maa være G rund lage t for enhv e r Bestræbelse for at søge S andh ed en

og d e rm e d G rund lage t for al Gudsdy rken« .

»De vil saaledes se, m ine He rre r, at jeg, med al Respek t for Deres

oprigtige Søgen efter Sandhed , k u n kan forblive en Modstander« . (Au

gus t 1895).