265 / 290
— 254 —
saa særde les elskværd ig ud og v a r glad og livlig — jeg kan sige
vennesæ l. Han h a r g jo r t et stort og et behage lig t I n d t r y k og h a r im
p on e r e t alle ved sin Ene rg i, sin A lsid ighed — ved sin Pe r son lighed .
Han h a r øjens}mligt to Sider. Th i det hovne , s to r snud ed e , ko lde og
yd e r s t u e lskvæ rd ige Ud tryk , som h a n p aa tage r sig i alle sine P o r
træ tte r, er s ikke r t ogsaa et s and t Ud tryk for den a n d e n S ide af h a n s
Karak te r. Men det e r meget klogt af ham , at dette slet ikke e r k omm e t
frem u n d e r h an s Fæ r d e n her«.
Natu rligv is maa tte mange Æ r e s b ev is n ing e r blive en Mand med
Ja cob s en s Fo r tjen e s te r til De l9. Vi h a r oftere om ta lt s a a d an n e og skal
h e r yde rlige re nævne følgende. Af Kongen mod tog J a cob s en R i d d e r
ko rse t af D an eb rog so rd en en 1888, D an e b rog smæ nd en e s Sø lvko rs 1891,
1897 udnæ v n te s h an til K omm a n d ø r (1906 K omm a n d ø r af 1. Grad).
Med S to rko r se t hæ d r ed e s h a n 1912, og h an valgte til sit V a ab enmæ r k e
Billedet af F r u J e r ic h a u s »Danma rk« , til Valgsprog:
Laboremus pro patria.
F o r han s Fo r tjene s te r af det kun s th is to r isk e S tud ium tildelte Køb enh avn s
Un ive rs ite t h am 1899 Graden som Æ r e s d o k t o r i Filosofien. Til ov e r
orden tlig t Medlem af K un s tak ad em ie t i K øb enh avn v a r h a n b leven
valgt 1897, 1912 optog de t h am til Æ r e sm ed lem , K un s t ak ad em ie t i
An twe rpen havde 1896 valgt h am til Æ r e sm e d lem og s end t h am det
Hæde rs tegn med Baand , som dets M ed lemme r ba r, med dette saa m a n
ofte Jacob s en sm y k k e t 10.
Da J acob s en havde fyldt 70 Aar, ove rb rag tes d e r h am ved h an s
T ilbagekom s t fra en Rejse en p ræg tig t ud s ty r e t Adresse, d e r h avd e
15,974 køb en h av n sk e Borgeres Unde r sk rif te r ; d e nn e ud ta lte en Tak,
fordi h an som ingen and en E n k e l tm an d h avde s p r ed t Skø n h ed ove r
København , h an s s to r ladne Bo rge rs ind vilde staa som et ly sende Tegn
for k omm e n d e S læg te r11.
F r a Manden , som h an færdedes i den offentlige Ve rden , v en d e r
vi tilbage til h an s menneske lige Egen skabe r , og h e r er d e r G r u n d til
e n d n u at nævn e h a n s T ro fas thed ove rfo r Venne r.
Der va r en sjæ lden Æ r ligh ed og lødig P aa lide lighed i J acob s en s
Følelse for Venner. Han v a r ret forsigtig m e d at kny tte sig til Men
nesker. Han sk r iv e r til den Mand, de r i den sene re Del af h an s Liv
blev h an s hø jre H aand : »Jeg h a r altid syntes, at Venskabsfø lelse v a r
\