271 / 290
260 —
have været: gælder intet. At være: gælder Øjeblikket. At b live: gælder Evig
heden«. Det glædede mig at gense Ordet, da jeg 1910 var paa Sko som den svenske
Bryggeriforenings Gæst.
19. Mai 1912.
Som Svar paa en Henvendelse fra Redaktør af Aftonbladet Harald Sohlmann
i Stockholm skrev Jacobsen:
Ligeover for Vorherre er Salomons Ordsprog Cap.
3
Vers 5: »Forlad Dig
paa Herren af Dit ganske Hjerte, men forlad Dig ikke for trygt paa Din Forstand«
m in fornemste Livsregel. Ligeover for Mennesker følger jeg helst m in Faders og
m it eget Valgsprog: »Hjælp Dig selv, saa hjælper Vorherre Dig«.
27. Okt. 1902.
Ottilia havde lo Valgsprog, som hun e lsk ed e :
Setzet Ihr nicht das Leben ein,
nie wird Eucli das Leben gewonnen sein.
(W allensteins Lager).
Fortior est qui se quam qui fortissima vincit
m æ n ia 1.
29 Nov 1911
BYEN MED DE SKØNNE TAARNE.
Jeg kan og vil virkelig hævde min Forfatterret overfor dette Slagord, som
jeg har givet Byen. — Det var i Vinteren 1910, at Tanken om at rejse Frue Spir,
naar jeg var færdig med N icolai, fæstede sig hos mig. Ønsket at finde et Slagord
ligesom »Midnatssolens Land«, »de tusind Søers Land« osv., der kunde reklamere
for København, havde ofte været oppe hos m ig, selv havde jeg altid været en
varm Beundrer særlig af Frelsers Taarn og Børsen, men ogsaa af de andre Spir,
nu kom N icolai og Frue til, det er da ret naturligt, at Ideen til Byen med de
skønne Taarne i Lighed med »St. Gimignano delle belle torre« netop opstod den
gang. Jeg gik straks ind paa Turistforeningens Kontor i Ny Østergade for at
foreslaa dem at bruge dette Ord som Motto i deres Rejsebog og hvor det ellers
kunde bruges. Da nu engang Fritz Magnussen besøgte mig paa Glyptoteket, for
talte jeg ham om m ine Planer med Frue Spir, som straks kom i Bladet (Dannebrog).
Saa kom Chr. Dahl straks derefter til mig og var næsten stødt over, at jeg ikke
havde givet ham denne vigtige Nyhed. Jeg sagde da, at jeg kunde give ham en
anden: Navnet, jeg havde fundet paa, »Byen med de skønne Taarne«. Dette bragte
han da straks frem i »Politiken«, men rigtignok uden at nævne, at det var mig,
der havde opfundet det! Men saaledes er jo Opfinderes Lod.
15
.
jan u ar 1913.
THORVALDSENS RING.
Da Thorvaldsen blev malet af Eckersberg [1814], havde han denne Ring paa
Fingeren. Den ses tydeligt med den blaa Sten (Saphir) paa Portrætet i Kunst-
1 [Verset gengiver Salomos Ordsprog Kap. 16 Vers 32: den, der hersker over sin Aand, er
bedre end den, der indtager en Stad].