272 / 290
akademiet. Paa »mit« Portræt i Glyptoteket, som er en senere, mange Aar efter
[1838] malet Gentagelse af Eckersberg, ses Ringen vel,men Saphiren er ikke an
givet. Da Portrætet var færdigt, tog Thorvaldsen Ringen af sin Finger og gav den
til Eckersberg. Efter Eckersbergs Død arvede hans Døttre Ringen. Men engang,
da de trængte til Penge, ønskede de dog at sælge den. Gamle W ilckens, Thor-
valdsens trofaste Kammertjener, var dengang Kustode ved Musæet, og mange kom
til ham for at tale
om Thorvaldsen, hvis Forgudelse dengang — det var vel i
Halvlreserne — var paa det højeste. Han havde selv anlagt en lille Samling af
Relikvier efter Thorvaldsen, som han gerne viste Fremmede, der besøgte Musæet.
Eckersbergs Døttre mente nu, at W ilckens, som saa’ saa mange Fremmede, mange
Udlændinge, bedst kunde sælge Ringen for dem.
Men den trofaste gamle Tjener vilde ikk e, at Thorvaldsens Ring skulde
sælges, og uagtet han jo var en fattig Mand og Ringen skulde betales godt, købte
han selv Ringen og gemte den iblandt de andre Relikvier.
Da nu Stein, vistnok i Halvfjerserne, havde modelleret
W ilcken s’ Ruste, den
som nu er opstillet udenfor Kustodens Lejlighed i Kælderen, forærede W ilckens
Stein Ringen, og paa hans Finger saa jeg den ofte og hørte dens Historie, da han
i Halvfjerserne og Begyndelsen af Firserne modellerede Carstens’ Statue for mig.
Engang i Begyndelsen af Firserne kom Stein til mig og tilbød mig Ringen
for 1000 Kr. Jeg betænkte mig ikke et Øjeblik, men købte den straks.
Dette er Ringens Historie. Den bør altid være paa et Sted, hvor Thorvaldsens
Minde holdes helligt med samme Inderlighed som hos de fire Mænd, der have
ejet den, Eckersberg, W ilckens, Stein og
Ny Carlsberg, 15. Okt. 1902.
G
a r l
JACOBSEN1.
THORVALDSENS UHR. Dette Ulir kendte jeg godt fra W ilckens’ Sam ling af
Relikvier efter Thorvaldsen. Jeg kan derfor indestaa for dets Ægthed. W ilckens
har sikkert ikke solgt det, men jeg formoder, at en eller anden har arvet det efter
ham. Det blev mig tilbudt som »Pant« for et »Laan«, og da jeg ikke vilde, at
Uhret skulde komme i andre Hænder, gav jeg »Laanet« og fik saaledes Uhrel2.
Ny Carlsberg, 15. Okt. 1902.
CARL JACOBSEN.
— 261 -
THEOPH ILUS HANSENS LORGNET MED KÆDE.
Min levende Interesse for Theophilus Hansen, som jo har faaet Udslag i
Hermebusten i Glyptotheket og Opkaldelsen af Th. H .s Gade, var Aarsag til, at
Eksekutorerne i hans Dødsbo Etatsraad Dahlerup og Bygningsinspektør Bønecke
testamenterede mig en ret betydelig Samling af Erindringer efter Th. Hansen, og
deriblandt ogsaa denne historiske Lorgnet.
1 [Ringen opbevares nu i Carlsberg Museet].
2 [I Følge Jacobsens Optegnelse i en Notebog har han erhvervet Uhret af Malermester Hans
Petersen, der i 1881 købte det af W ilckens’ Søns Arvinger. Ogsaa Direktør Ludv. Müller har anerkendt
dets Identitet. Uhret er bortkomm et ved Tyveri].