32 / 290
den falder i to adsk ilte Dele, de r hv e r h a r sin særegne Karak te r, lige
som hv e r af dem sigtede mod ulige Fo rmaa l. I de to første Aar søgte
Carl J. Belæring ved Arbejde i franske og tyske Brygge rie r; u n d e r
h a n s Opho ld i Sko tland og Eng land i de to sidste Aar blev det han s
Opgave særlig at s tude re B rygn ingen af de engelske Ølsorter.
Bejsens første Maal v a r Paris. He r havde F ad e r en gode F o r b i n
delser, især va r h an nøje k end t med Bourgeois, Udg iver af »Jou rna l
des Brasseu rs« , og med d enne s Meda r
be jd e r den dygtige Kem ike r Esqu iro l.
I S omm e r tid en laa im id le rtid Brygge ri
e rne stille, og nogen særlig tekn isk Un
d e r v isn ing v a r ikke at opnaa , d e r im od
tog Carl J. efter F ad e r en s bestem te Baad
en Læ re r i F ran sk , og h an fik ved han s
Unde rv isn ing det gode G rund lag for sine
K u nd sk a b e r i dette Sprog, hvo ri h an se
ne re bevægede sig m und t lig og skriftlig
med s to r Lethed.
Alligevel følte Jacob sen sig trykke t
ved ikke at have en bes lem te re Opgave og
især et p rak tisk Virkefelt. Derfor aan-
dede han glad op, da h an ved Som
me ren s S lu tn ing fik Anbefalingsbreve af
Bourgeois til Bryggere og H and lend e i
S tra sbou rg — at
han
sku lde have Anbefa
lingsbreve behov , vilde han for faa Aar siden ikke tænk t mu lig t — nu
saa h an , at det gjaldt om selv at bane sig Vej, saaledes som hans
F ad e r havde a rbe jde t sig frem, han blev g rebe t af en mod ig Følelse.
F ad e r en s Ord, som h an ofte havde hø r t og som h an senere sku lde
sætte paa sine Bygningers Mure, blev h am en Ledestjerne: »Hjælp Dig
selv, saa h jæ lpe r Vor Herre Dig!«
I S tra sbou rg mød te de r ham dog en Skuffelse, da Hatts Bryggeri,
hvo r han havde haabe t at blive Lærling, ikke tog mod saadanne , men
h an blev bek end t med den unge Éd. Gloxin, de r va r forlovet med
— 2 1 —