35 / 290
paa det f r emm e d e Sted. Han o p f o r d r e r h am til at mæ r k e sig alt,
selv det m i nd s te : »Du b ø r ikke f o r sømm e at lægge Mærke til og no te re
selv det, d e r tilsyn e la d end e e r Bagateller, thi i den p r ak tisk e G e n n em
fø ring af en s a ad an H a and te r ing , ere »de sm a a Ting« som oftest det,
hvo rp a a m a n s tr a nd e r , og ne top de smaa T ing g l emm e r m a n snarest« .
Sam tid ig m ed at J a cob s en m e d d e le r sine egne E r f a r i n g e r h jemm e f r a
eller ved Besøg i Ud land e t spø rge r h an u d om e n h v e r Enk e lth ed eller
pege r paa, hvad Sønn en b ø r rette Øjet mod . S n a r t gæ ld e r det Gæ
ring ska r , Fade , Tønd e r , de t dertil a nv end te Materiale af Skifer, Glas
eller ulige T ræ so r te r , sn a r t Kæ lde rne s Art og F ad en e s S tuvn ing i dem ,
a lle rme s t dog Maltn ing og Gæring , m en k u n sjæ lden ø n s k e r h a n Op
ly sn ing om Salgsforho ld . Carl s e n d e r h am fra sin Side g r u n d ig og
omhygge lig Bedegøre lse, ledsage t af Tal og Tegn inge r, og for mange
af de m od tagn e Op ly sn ing e r e r F a d e r en h am takn emm e lig .
Allerede fra Carls første S tud en te r tid h avd e h a n s F a d e r næ r e t en
vis F ryg t for at den Sans for skøn Kuns t og a nd en Aandsnyde lse , som
h a n i rig t Maal h avd e søgt at indgyd e Sønnen , h avd e faaet Overvæg t
hos h am paa det daglige nøg te rn e Arbe jdes Bekostn ing . Da Carl J.
rejste b o r t fra Lande t, u d b r ø d h a n til en Ven: »Min F a d e r m en e r , at
jeg paa den Maade skal læ re at afv inde »den ædle Kogekunst« æstetisk
In teresse, h v ad jeg i n d r ømm e r , jeg ogsaa i a lle rhø jeste Grad træ n g e r
til at lære«. Denne k a rak te r is tisk e Ytring, d e r er b ev a re t i en s ikk e r
T rad ition , viser, at efter Kap tein J a cob s en s Opfattelse Carl ikke h avd e
v idst at sætte S tud ie t af B rygg e rg e rn ing en som sit Hovedmaa l, me n
isæ r v a r opfy ld t af Læ r en
0111
det Skønn e og a f dets F r em t ræ d e n i
Kun s t og Digtning. Men Ud talelsen v ise r tillige, at Carl indsaa , at
h an s F a d e r havde d øm t rigtigt; de rfo r vil m a n ogsaa faa Øje for, hv o r
fu ld s tænd ig t Carl i V and r e ti d en e r slaaet om og h a r faaet sit egentlige
Kald i Sigte.
I Begynde lsen af Carls U d en land s re jse havde h a n s F a d e r adva re t
h am mod , at h a n for s tæ rk t beskæftigede sig med A rk itek tu r, m e n i
Brevveks lingen u n d e r hele den fø lgende T id ses a ld rig nogen B eb r e j
delse re tte t im od h am i dette P unk t. Carl h a r n y d t alt, hv ad Bejsen
gav Mulighed for at se og hø re , yppe r lig Skuesp ilkun s t, sm u k Musik,
— 24 —
»