36 / 290
— 25 —
herlige Sang s temme r , h a n h a r med sine friske Øjne og sin store Skøn
hedsg læde væ re t en flittig Besøger paa Galerier og Museer, men aldrig
paa Bekos tn ing af sin Uddanne lse for den p rak tiske Gerning. F lere
Gange maa h an h jæ lpe sin F ad e r ved Indkøb af Kunstgens tande , i
W i en gø r h a n P ro fes so r Th eoph ilu s Hansens Bekend tskab , og d enne
viste sene re Carl et v a rm t V en s k ab 3. Und e r sit Opho ld i München
fik h a n g enn em sin F a d e r en Anmodn ing fra Grosse re r Moritz Mel
ch io r
0111
at søge U nd e r r e tn i ng om, hvo rv id t en ung Pige, de r havde
lagt et um isk end e lig t Ta len t for Dagen i Re tn ing af F igu rma le r i, ku n d e
blive optaget d é r i Malerskole, idet h e r h j emm e Kv inde r k u n havde
Adgang til at læ re B lomster- og L and s k ab sm a le r i , og til Düsse ldo rf
sku lde h u n nødig. »Jeg h a r ogsaa set adskillige Tegn inge r af F rø k e n
Be rtha W egm ann« — sk r ive r Kap tein Jacob sen — »som v irkelig vare
lovende baade hvad Kompos ition og Opfatning angik«. Carl opsøgte
de re fte r W ilh . Kau lbach og havde s to r Tilfredsstillelse af sit Besøg
hos den b e røm t e Maler. Kau lbach gav Anv isn ing paa en Læ re r inde
(F røk en Ungerer), og F rk . W egm an n begynd te sit mangeaa rige Opho ld
i München .
Hvo r megen Glæde end Carl J. havde af sit Venskab med de
unge Studiefæller, levede han dog ensomt, optaget som h an va r af sit
flittige Arbejde i Bryggerie rne. L an d smæ n d tr a f h an ikke, eller han
søgte ingen Omgang med dem. Hans F a d e r havde haabe t, at netop
h an s en s omm e V and r ing sku lde »overv inde Din Sky for at ind lade
Dig med F r emm e d e og følge den u n d e r slige F o rho ld na tu rlige T rang
til at slutte sig til Menneske r
0111
end saa flygtigt som det ske r paa
Je rnb an e fa r te r« . Han h ø r e r med Mishag »Din u fo rbeho ldne Tilstaa-
else om at Menneske r in te resse re Dig saa lidt, th i dette v idn e r om,
at m in F ryg t for en ensidig eller skæv Re tn ing i Din Udv ik ling er
altfor beg runde t« . Idelig in d skæ r p e r J acob sen de rfo r sin Søn at sætte
sig i næ rm e re Vekse lv irkn ing med Menneskelivet for ikke at blive
t ung og kedelig, for at drage Nytte for egen Udv ik ling af alt, hvad
d e r m ø d e r h am . Han u n d r e r sig over at Carl, n a a r han hø r te dan sk
Samtale paa Galerierne, kund e dy sig for at give sig tilkende som
Land sm and .