cobsens Søn den s amm e Velvillie, som h a n havde vist F ade ren , lige
som Carl i Sed lm ay r s Sønn e r fand t gode Venn e r og med s tud e rend e .
Carl sk rev til sin F ad e r: Det e r af Godhed for Dig, h an lade r mig
gaa i sit Bryggeri; S ed lm ay r tager ikke m e re mod P r ak tik an te r , og
dette e r en abso lu t Undtagelse. Naa r Hatt ogsaa h a r Indgang , er det
fordi h an s F a d e r og Sed lm ay r er Ungdom sk amm e r a te r . Det va r smuk t,
om Du sk rev et Brev til S ed lm ay r og
takkede h am for den Gunst, h an h a r
vist Dig, og tillige h en tydede til den n y
delige Maade, h vo rp a a Sønnen h a r taget
sig af mig. — Det va r in tet Under, at
Carl J. sene re ofte hæd r ed e Mindet om
G. Sed lm ay r og anb rag te h an s Buste paa
sit Bryggeri.
Det næste Om raade , som maatle
lægges ind u n d e r h an s S tud ie r, va r
Wiene rø lle t. I F ab r ik a tion en d e ra f havde
An ton D rehe r være t den ube s tr id te F ø r
s t em a n d 2.
Han v a r død for faa Aar
s iden (1863), men Driften af h an s b e
røm te Bryggerie r lededes i han s Aand.
Jacob sen ku n d e i nogle Maanede r a r
bejde i Fam ilien D rehe rs Bryggerie r i
Döb ling Og i Klein Schwecha t (begge
Carl Jacobsen (i Strasbourg 1867).
ved Wien ), ligeledes besøgte h a n dens
Bryggeri S te inb ruch ved Pesth , men h an vend te de rpaa tilbage til S tu
d ie rn e i München , hvo r h a n havde paa forskellige T i d spunk t e r de
unge Venne r Eugène og Auguste E h r h a r d , Louis Hatt og Sed lmay r til
Arbejdsfæller, de foretog ogsaa s amm en en Bejse til bøhm isk e og sach-
siske Bryggerier.
Samtid ig havde Carl J. i det F je rne en Læremes te r, de r va r k}mdig
som faa og de rnæ s t den yppe rs te til at anspo re sin Elevs Virkelyst
og Iagttagelsesevne. Hve r Ugedag mod tog Carl Brev fra Fade ren , med
Spø rgsmaa l eller saa at sige F o r h ø r om, hvad h an h a r set og erfaret
— 23 —