![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0025.jpg)
Historiske Meddelelser om København
1957-1981
begge lister. Disse
4
forfattere (=
4
% af hele forfatterskaren) har til
sammen skrevet
31
af artiklerne på i alt
909
sider (=
23
% af alle
siderne). De
89
forfattere (=
90
%), tegner sig tilsammen for
62
% af
indholdet af Historiske Meddelelser. Man kan altså sige, at der er en
ret bred kreds af bidragydere som har skrevet én eller højst 2 artikler,
mens en meget snæver gruppe har skrevet en del artikler, og dermed
har de præget henved en fjerdedel af tidsskriftet.
Det samme fænomen kendes fra alle de amtshistoriske årbøger,
hvor forholdene da overhovedet er undersøgt. For de tre tidligere
nævnte østjyske årbøger gælder, at knap
4
% af forfatterne har skrevet
29
% af indholdet. Gruppen af »store forfattere« er altså endnu mere
dominerende end de er i Historiske Meddelelser, men tallene for år
bøgerne gælder tiden fra
1907
til nu, og fænomenet synes at være un
der afvikling, så de københavnske tal, der jo er beregnet for tiden
1957
-
81
, passer måske meget godt sammen med de jyske. Det kan i
hvert fald nævnes, at Villads Christensen, der redigerede Historiske
Meddelelser fra
1907
til
192
fyldte
26
% af årbogen, mens Sigurd Jen
sen i sin redaktørtid »kun« optog 10% af sidetallet.
Der har i de sidste år været ført en ret livlig debat om, hvorvidt det
er professionelle eller amatører, der skriver i de lokalhistoriske år
bøger, og spørgsmålet kan også have en vis interesse.5Det er nu ikke så
let, som man umiddelbart skulle tro, at opdele en forfatterskare i de to
nævnte grupper. Der har i tidens løb været ansat adskillige ved arki
ver og museer uden at de har haft nogen uddannelse i historie. Allige
vel har deres profession dog været »historie«, og når de har forsket og
skrevet, må man selvfølgelig betragte dem som fagfolk. Hvordan skal
man også placere en officer eller en præst der skriver om henholdsvis
militærhistorie eller kirkehistorie? De er ganske vist ikke uddannet
specielt til at forske og skrive, men de opererer dog begge inden for
deres fag. I nedenstående liste er forfatterne derfor i meget høj grad
grupperet efter deres arbejdsplads på grundlag af tidsskriftets egne
oplysninger.6Når der nu pludselig optræder
99
forfattere i stedet for
de tidligere nævnte
98
skyldes det, at én forfatter debuterede som
»ung historiker«, men siden skrev en artikel efter at være blevet
arkivar.
23