28 / 211
karakteriserer de 12 forfattere der er samlet i gruppen »andre«, at de
hverken er historikere af uddannelse eller skriver om emner, som til
syneladende har den fjerneste forbindelse med deres daglige arbejde.
Det er denne kreds der først og fremmest udgør de rendyrkede amatø
rer, der er blevet så interesserede i et historisk spørgsmål at de er vil
lige til at ofre tid og kræfter på at studere det og skrive om det. Man
må håbe at denne gruppe altid må være stærkt repræsenteret i Histori
ske Meddelelser og i andre historiske tidsskrifter.
Måske bør man også udskille endnu en forfatterkreds, nemlig kvin
derne. De udgør
10
% af det samlede forfattertal og har skrevet
7
% af
siderne, i øvrigt ikke specielt om kvindehistoriske emner. Tallene er
måske mindre end ventet, men i de tre østjyske årbøger var der kun
7
% kvindelige forfattere, og de tegnede sig for knap
3
% af sidetallet.
Redaktionen og redaktionelt
På omslaget af Historiske Meddelelser stod indtil for godt en snes år
siden: »udkommer som regel med
3
å
5
hæfter om året, hvert hæfte på
cirka
64
sider«. Et vexlende antal af disse hæfter udgjorde et bind og et
vexlende antal bind udgjorde en række. Dette lidt besværlige system -
som kendes fra mange andre tidsskrifter - kunne være svært at admi
nistrere. I
1957
udkom
4
hæfter,
1958
kun
2
, men
1959
ikke mindre
end 6 hæfter, mens det dertil hørende registerhæfte først udkom året
efter. Samme år gik man imidlertid over til at udsende tidsskriftet som
en årbog, og det har man fortsat med siden.
De enkelte årgange er meget forskellige af størrelse, de varierer lige
fra
184
til
450
sider. Hvis man sammenligner bindene og artiklerne
indbyrdes, må man imidlertid også tage hensyn til at satsmængden pr.
side er blevet ændret. I
1960
blev den forøget fra
1.90
til
2.050
type
enheder, og siden
1972
har den været på ca.
2.450
enheder pr. side.
Hvis man på den baggrund prøver at gøre op hvor meget artikelstof
Historiske Meddelelser har kunnet tilbyde sine læsere, så bliver resul
tatet at mængden var ret stor i slutningen af
1950
’erne, derefter faldt
den og lå længe
10
-
20
% under det oprindelige niveau. Fra slutningen
af
1970
’erne er omfanget igen blevet øget til lige godt og vel det oprin
delige.
Nu har der imidlertid også været bragt andet stof i tidsskriftet end
Knud Prange
26