33 / 211
Ole Rømer og kontrollen
med kandestøbernes tinkvaliteter
A f Arne Hægstad
1600
-tallets kandestøbere arbejdede med tre forskellige tinkvaliteter:
engelsk tin, der var den bedste kvalitet, dvs. den hvori der var det
mindste kvantum bly, krontin, der var en mellemkvalitet, og mang-
gods, der indeholdt den størst tilladte mængde bly. Tinkvaliteten
kontrolleredes ved hjælp af vægtfylden ud fra den erkendelse, at til
sætningen af det tungere - og billigere - bly øger tinnets vægtfylde.
Afprøvningen af tinkvaliteten foregik på den måde, at man i en
given form fyldte en prøve af det tin, som ønskedes kontrolleret, i fly
dende tilstand. Når tinprøven var størknet, blev den taget ud af for
men og vejet. Ved vejningen benyttedes tre til prøveformen hørende
kontrollodder, et for hver af de tre tinkvaliteter. Vægtenheden var
1
pund lig med
32
lod lig med
128
kvintiner.
I Danmark fastlagdes afprøvningen af tinkvaliteterne først ved kan
destøbernes lavsartikler
1685
.
I Politie-Commissionens udkast til disse lavsartikler, der er dateret
19
. marts
1683
, foreslås, at en tinprøve støbt i en - desværre ikke nær
mere defineret - form erklæres for »Engelsk tin«, »Krontin« eller
»Manggods«, dersom vægten ikke overstiger respektive
12
j lod,
13
lod
eller
13
lod
kvintin eller omsat:
50
,
52
og
54
j kvintiner.
I kandestøbernes endelige lavsartikler af
16
. maj
1685
, der efter
tidens skik har form af en kongelig forordning, er tinkvalitetsprøven
ændret. Prøveformen er nu defineret som rumfanget af
\
pund (dvs.
16
lod eller
64
kvintin) bly, og om de
3
tinkvaliteter bestemmes, at
vægten af det givne rumfang (prøveformen) ikke må overstige
41
j ,
4
eller
46
j kvintin.
Ser vi på forskellen mellem politikommissionens udkast
1683
og
lavsartiklerne
1685
, er det indlysende, at prøveformen i
1685
må være
blevet formindsket til
41
j
/50
eller
83
% af den form, som politikom
missionen
2
år tidligere havde tænkt sig. Kommissionen må altså den-
31